All posts tagged ping.fm

Ping.fm – centralisering af dine opdateringer

Jeg fik et spørgsmål sidste uge om jeg kender til services, der centraliserer de opdateringer man har lyst til at sende ud på twitter, facebook osv. således, at man kan gøre det et sted.

Jeg anbefalede vedkommende at prøve ping.fm.

Hvad gør ping.fm?
Der er næsten ikke det site som ping.fm ikke har i sin liste over sociale sider du kan sende opdateringer til ved blot et klik. Du kan oprette en bruger og derefter tilføjer du de sider som du gerne vil sende opdateringer til. Det er rimeligt simpelt og tager ikke mange timer at sætte op. Det er meget logisk bygget op og du danner hurtigt et overblik over hvad du skal gøre. Jeg synes absolut at brugervenligheden er i top.
Fidusen ved sådan en service er, at man slipper for enkeltvis at logge ind på alle de steder, at man ønsker at være tilstede. Rent logisk giver det meget god mening og det vil helt sikkert spare noget tid.

Jeg vil dog være meget varsom med at bruge det udelukkende. Der er ingen tvivl om, at dine facebook-venner og twitter followers ikke er ens og målgruppen er ofte forskellig. Så hvis du bruger sociale medier til at udvide din business, så vil jeg påstå, at du ikke får optimal udbytte af at satse 100% på ping.fm. Derimod kan jeg ikke se hvorfor, at du ikke skulle bruge ping.fm, hvis du skriver personlige-opdateringer.

Et andet problem er interaktionen med dem, der responderer på de opdateringer du sender ud. Sociale medier handler om at være tilstede og jeg tror, at folk meget hurtigt opdager hvis det hele bliver automatisereret og du fx. ikke svarer på kommentarer.

Når alt det er sagt, så skader det jo ikke at teste effekten selv og hvis du opdager, at det gør din hverdag lettere og bedre, så er det bare med at komme i gang.

Har du prøvet ping.fm eller tilsvarende service?

 
Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes