All posts tagged Facebook fansider

4 klassiske fejl når du opdaterer en Facebook Side

statusopdateringer

Vil du gerne undgå at lave den samme fejl, som mange andre har gjort før dig? Jeg skal være den første til at indrømme de fejl, jeg har lavet i min tid som admin af diverse Facebook Sider. Det er kan være en svær kommunikationsopgave at opdatere sine Facebook fans med nyt. Du skal kende mediet og du skal kunne kommunikere til målgruppen på din side. Her på listen får du 4 klassiske fejl, der bliver begået gang på gang (Jeg er skyldig i alle fem tilfælde).

  1. Hyppigheden af opdateringer
    Poster du en gang hver 10. minut, så skriver du nok for mange opdateringer. Får du kun kommet til tasterne en gang om måneden, så er det nok for lidt. Facebook går op i om dine indlæg er akutelle. Det et af de parametre, de ser efter, når de skal beslutte om dine opdateringer skal vises til dine fans.
    Continue reading →

Facebook Places – hvordan bliver det mainstream?

Så er Facebook klar med den længe ventede og meget omtalte lokationstjeneste. Det sidste stykke tid har der været en ennorm hype omkring lokationstjenester som GoWalla og Foursquare. Grundlæggende handler disse tjenester om, at man via sin mobil kan “checke ind” og vise vennerne hvor man er.

Læs mere om Facebooks nye tjeneste her.

Hvordan kan Places blive mainstream?
De fleste jeg kender, der bruger fx Foursquare er folk indenfor medieverdenen på en eller anden måder. Personer der elsker nye medier og interesserer sig for hvad der sker indenfor teknologi.

1. Lav et pointsystem
Noget af det der gør de andre tjeneste sjove er pointsystemet. Når du checker ind, så får du point og på Foursquare bliver personen med flest “Check ind” et givent sted.

2. Ud til alle mobilplatforme
Her til at starte med bliver Places primært lanceret til Iphone og det kan ikke gå hurtigt nok med at få det bredere ud.

3. Gør det globalt
Facebook har ikke sat en dato for hvornår det ikke bare bliver en amerikansk fænomen. Vi kan desværre ikke bruge det i Danmark endnu – men det kommer nok hurtigt.

4. Synlighed omkring privatindstillinger
Uha – Folk er altid bange for at man bliver opdaget. BT og Ekstra Bladet er garanteret allerede klar med skramme artikler om at tyvene har fri adgang til din bolig når de via Facebook kan se, at du ikke er hjemme. Så med alle andre oplysninger du lægger online, så skal du tænke dig om.

5. Kør det sammen med resten af Facebook
Som sagt er tjenesten ikke speciel nytænkende, men det interessante er, at det er Facebook. Der er allerede flere hundrede millioner af brugere og man virksomheder er på Facebook. Så hvis Places integreres med resten af Facebook på en fed og nyytig måde, så tror jeg det vil blive brugt. Man kunne for ekspempel forestille sig, at man kunne check ind på fanside for lokale forretninger osv.

Hvad er din mening om Places, vil du selv bruge det og hvad tror du, at der skal til for at Places bliver mainstream?

Adidas Faceook fup?

Et af de danske firmaer, der har haft vind i sejlen (målt ved antal fans) på Facebook er Adidas Football. Faktisk synes jeg, at deres forsøg på at aktivere brugere er meget sjovt og underholdende. Konceptet går ud på, at for hvert medlem deres Facebook fanside fik, så ville en tifo-udgave af landsholdstrøjen vokse. De har faktisk fået over 36.000 medlemmer og det må jo siges at være en sjat.

Jeg har fulgt siden, da jeg som professionel Facebook-nørd går op i sådanne projekter. De voksede meget hurtigt på baggrund af en stor fb-reklameindsats og brugere, der inviterede andre brugere.

Meget af skriverierne på siden handlede om trøjen og i starten var væggen åben, så alle brugernes indlæg kunne ses som standard. Der var faktisk rigtig mange, der roste initiativet om lave en stor trøje.

Så kommer VM
Som du sikkert har opdaget, så er VM ved at være slut og Danmark er for længst slået ud, men Adidas brugere har opdaget, at den lovede trøje ikke har været på lægterne i Sydafrika. Derfor skriver mange fans lidt mere negativt om siden, stiller spørgsmålstegn til om trøjen overhovedet er blevet lavet og væggen er nu forbeholdt Adidas selv.

Det har fået Adidas til at lave en smart reklame tekst, der prøver at skabe en historie om trøjen, der aldrig blev til det lovede – læs mere her.

Mon ikke at der findes mange gode forklaringer på hvorfor, at trøjen aldrig kom til Sydafrika? Der findes sikkert også mange irriterede Adidas-medarbejdere. Men hvad mener du om dette reklame-stunt – Er det ok at love noget som ikke helt bliver til det ønskede resultat? Hvad ville du gøre, hvis du var Adidas?

Glad for apps og forårsrengøring

Som mange af jer ved (selvom jeg ikke rigtig har nævnt det), så er jeg begyndt på et nyt arbejde hos Nodes. Indtil videre er jeg utrolig glad for det. Jeg har mødt dejlige nye kollegaer og spændende kunder. Vi har specielt fokus Facebook, så det er et drømmejob for en Facebook-nørd som mig.

Der er mange fordomme overfor brug af app’s på Facebook. Blandt andet at det kun er spam og for teenagepiger. Personligt synes jeg, at det er ret ekstremt alle de muligheder, der er på Facebook for blandt andet at lave nogle fede kampagner og kontinuerlig kontakt til nye og gamle kunder. Jeg synes specielt DBA’s nyeste app er et rigtig cool eksempel på en Facebook-kampagne.

Forårsoprydning med DBA
DBA kører en konkurrence hvor, at man kan vinde fede præmier (blandt andet en ipad). Konceptet er, at app’en laver en liste over alle de grupper og fansider man er en del af. For hver gruppe eller fanside man melder sig ud, så får man et lod i lodtrækningen. Jeg synes, at det er en meget god gemik -  Hvad synes du?

“Bliv fan” er blevet til “synes godt om”

Så er det officielt. Det meget omdiskuterede begreb “fan” er nu blevet til “synes godt om”. Fan-konceptet har været meget nedtalt og det har Facebook nu taget konsekvensen af og dropper nu fanskaren på Facebook fansider.

Det bliver interessant at se hvad det komme til at betyde. Kommer det til at have indvirkning på antallet af medlemmer på sider? Hvad kommer man til at kalde medlemmer, jeg synes ikke rigtigt, at “synes godt om’ere” klinger specielt godt.

Hvad synes du om ændringen?

5 tips til webshops på Facebook

I min daglige færden på sociale medier besøger jeg mange Facebook fansider. Det har længe været en trend at webshops begiver sig ud på fanside-ekspedition. Som fortaler for sociale medier er jeg selvfølgelig begejstret over denne udvikling. Men gang på gang undrer jeg mig over hvor lidt arbejde, der ligges i fansiden efter, at den er blevet oprettet.

Her får du 5 tips til din Facebook webshop fanside:

1. Gør det nemt at finde kontaktoplysninger
Der skal være en synlig mulighed for at kontakte din webshop. Denne funktion skal være tilstede for både nye og eksisterende kunder. Det er specielt vigtigt, at de kunder der allerede køber hos dig kan finde telefonnummer, mail, adresse og åbningstider. Du ved ikke om din Facebook fanside er deres første kilde for information.

2. Gør dine varer synlige
Alt for mange webshops gør for lidt ud af visningen af deres produkter. Det virker som om, at mange webshops-ejere regner med, at vi ved hvad de sælger. Lav et godt profilbillede, upload nogle produktbillede eller gør det med andre midler. Hvis man ikke kan se hvad du handler med, så har Facebook-brugere 1) ikke lyst at blive fan og 2) ikke lyst til at besøge dit website.

3. Opdater dine fans jævnligt
Dræb ikke din fanside! Hav en rytme med at opdatere dine fans med nyheder, tilbud, konkurrencer og hvad du ellers finder på. Hvornår har du sidst oploadet et billede eller video? Hvornår har du sidst delt et link, der kan berige dine fans?

4. Ta’ folk med over på din hjemmeside
Hvis alt salget af dine produkter foregår på din hjemmeside, så sørg for at få folk der over. Det kan gøres med links du laver til produkter, omtale af en ny medarbejder eller noget mere kreativt. Jeg har set alt for mange fansider, der aldrig laver links til webshoppen. Hvordan vil du så få kunder?

5. Mål på effekten
Du skal huske at måle effekten af de links du giver på din fanside. Hvis du er Analytics-bruger, så opsæt kampagnekoder. Hvis du ikke har lyst til at rode med det, så brug bit.ly til tælle hvor mange kliks du har fået.

Eftertanke
Jeg oplever gang på gang at folk ikke kontrollere deres fansider jævnligt. Når fansiden er oprettet, så kommer kunderne til at vælte ind og man kan bare sætte sig tilbage i stolen og se på, at saldoen stiger. Desværre fungerer Facebook fansider ikke helt på den måde. Det er hårdt arbejde at involvere sine fans, lave tiltag der øger opmærksomheden på sin webshop og danne relationer.
Når det er sagt, så skal det ikke holde dig fra at gå i gang. Jeg får jævnligt mails fra folk, der er ekstrem glade for deres tilstedeværelse på Facebook.

Har din webshop en Facebook fanside?

Overvåg din Facebook Fanside

Som opfølgelse på min artikel om “Mangler på Facebook“, har jeg lavet lidt mere research efterfølgende, for at se om jeg tog fejl i mine antagelser. Det har ført mig rundt til mange mærkelige applikationer og endnu flere (u)brugelig blogs.

Jeg har fundet en applikation, der forsøger at give et bud på hvordan, at man kan holde øje med sin facebook fanside.

Dette er hvad de selv skriver, de kan:

It allows you to monitor your Fan Pages’ activity. Every time somebody commments on your post you will get e-mail notification.

Vil du ikke give mig ret i, at det lyder meget lovende og som noget, at man i det mindste lige skal give en chance? Jeg har selvfølgelig lavet en lille test.

Page Monitor installeres som de fleste andre applikationer. Du går ind på deres side og siger tilføj til min side.

Når man har sat det op med email opsætning og det hele, så er man klar. Nu kan du så sidde og vente på, at en fan skriver på din væg eller kommenterer på dine beskeder.

Jeg kan ikke give dig et præcist antal minutter på hvor lang tid der går før, at nogen skriver på din væg og du modtager en mail, men vi snakker ikke lige med det samme. Mit bud er Page Monitor holder øje med din side en gang i timen og hvis den finder noget nyt, så får du en mail. (Hvis du gennemskuer systemet, så må du lige sige til.)

Den største svaghed jeg ser ved applikationen er de mails man modtager.

Jeg synes personligt, at de er meget uoverskuelige og grimme. Jeg ville have ønsket, at man kunne se hvem har og hvad der var skrevet. Systemet er lavet, så man får  en mail med fire links hvor, at det kun er et af dem, at man skal klikke på.

Ikke desto mindre er det et godt forsøg og det skal udviklerne have point for.

Prøv at lav din egen test og lad høre hvad du synes!

Last updated by at .

 
Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes
x

Få mine bedste tips om digital markedsføring med specielt fokus på Facebook sendt løbende til din inbox.