Hej, jeg hedder Simon Willer og giver dig tips til din online marketing

Delebarn, Currivie og PotterCut

Tre projekter har fået lov til at få lidt bannerplads på getsocial. I stedet for at have en indkomst fra bannere, så forsøger jeg at finde projekter, der fortjener lidt omtale.

Pottercut
Har du endnu ikke lyttet til pottercut, så er det bare med at besøge siden. Ib Potter er bredt kendt for hans podcast om online marketing. Han formår at finde nogle interessant personer at interviewe og gå i dybden med deres egenskaber. 

Delebarn
Siden er et samarbejdsværktøj, hvor barnet er i fokus. Det centrale ved delebarn er kalendersytemet, der skal gøre det lettere for alle. Jeg nok ikke selv målgruppen, men det lyder some et interessant projekt. 

Currive
Leder du efter job? På Currivie kan du lave dit eget CV og finde drømme jobbet. Grunden ti,l at Currivie har fået plads er fordi de eksperimentere med CV-videoer og det er da en fed ide. 

5 tips til webshops på Facebook

I min daglige færden på sociale medier besøger jeg mange Facebook fansider. Det har længe været en trend at webshops begiver sig ud på fanside-ekspedition. Som fortaler for sociale medier er jeg selvfølgelig begejstret over denne udvikling. Men gang på gang undrer jeg mig over hvor lidt arbejde, der ligges i fansiden efter, at den er blevet oprettet.

Her får du 5 tips til din Facebook webshop fanside:

1. Gør det nemt at finde kontaktoplysninger
Der skal være en synlig mulighed for at kontakte din webshop. Denne funktion skal være tilstede for både nye og eksisterende kunder. Det er specielt vigtigt, at de kunder der allerede køber hos dig kan finde telefonnummer, mail, adresse og åbningstider. Du ved ikke om din Facebook fanside er deres første kilde for information.

2. Gør dine varer synlige
Alt for mange webshops gør for lidt ud af visningen af deres produkter. Det virker som om, at mange webshops-ejere regner med, at vi ved hvad de sælger. Lav et godt profilbillede, upload nogle produktbillede eller gør det med andre midler. Hvis man ikke kan se hvad du handler med, så har Facebook-brugere 1) ikke lyst at blive fan og 2) ikke lyst til at besøge dit website.

3. Opdater dine fans jævnligt
Dræb ikke din fanside! Hav en rytme med at opdatere dine fans med nyheder, tilbud, konkurrencer og hvad du ellers finder på. Hvornår har du sidst oploadet et billede eller video? Hvornår har du sidst delt et link, der kan berige dine fans?

4. Ta’ folk med over på din hjemmeside
Hvis alt salget af dine produkter foregår på din hjemmeside, så sørg for at få folk der over. Det kan gøres med links du laver til produkter, omtale af en ny medarbejder eller noget mere kreativt. Jeg har set alt for mange fansider, der aldrig laver links til webshoppen. Hvordan vil du så få kunder?

5. Mål på effekten
Du skal huske at måle effekten af de links du giver på din fanside. Hvis du er Analytics-bruger, så opsæt kampagnekoder. Hvis du ikke har lyst til at rode med det, så brug bit.ly til tælle hvor mange kliks du har fået.

Eftertanke
Jeg oplever gang på gang at folk ikke kontrollere deres fansider jævnligt. Når fansiden er oprettet, så kommer kunderne til at vælte ind og man kan bare sætte sig tilbage i stolen og se på, at saldoen stiger. Desværre fungerer Facebook fansider ikke helt på den måde. Det er hårdt arbejde at involvere sine fans, lave tiltag der øger opmærksomheden på sin webshop og danne relationer.
Når det er sagt, så skal det ikke holde dig fra at gå i gang. Jeg får jævnligt mails fra folk, der er ekstrem glade for deres tilstedeværelse på Facebook.

Har din webshop en Facebook fanside?

Internet Marketing Inspiration

Jeg beskæftiger mig utroligt meget med internet marketing. Jeg drømmer om og forsøger at leve af min online indkomst. Der findes et hav af Amerikanere og andre, der forsøger at sælge (muligvis) gode internet kurser. Disse såkaldte guruer reklamerer med: “Bliv millionær på et sekund!”, “Sådan tjener du penge mens du sover” eller “Drop dit job og bliv rig online”.

Jeg har en svaghed overfor disse kurser og et af dem jeg har overvejet er Shoemoney System. I hans præsentationer lover han utroligt meget og man må have respekt for en person, der har formået at lave et stærkt brand. Tjek hans blog ud her.

NU! har jeg overgivet mig og har tilmeldt mig et kursus. Efter længe overvejelse om det er pengene værd og om jeg har tid til at bruge tiden på at involvere mig nok, så har jeg taget skridtet.

Jeg har fulgt med i bloggerverdenen i lang tid og har ikke kunne undgå at støde på Darren Rowse (Problogger), Brian Clark (copyblogger), Chris Brogan og Sonia Simone. Derfor synes jeg også, at det lød interessant, da de offentliggjorde for lidt over en måned siden, at de var gået sammen om et online community.

Det er lanceret under navnet Third Tribe Marketing. Det er bygget op om månedlige interviews og live Q&A. Lige nu ligger det følgende indhold fra community-bestyrerne:

  • The Quick Start Guide to Making Money Online
  • Building a Business Around a Blog Part 1 (Darren Rowse with Brian Clark)
  • Building a Business Around a Blog Part 2 (Chris Brogan with Sonia Simone)
  • Building a Business Around a Blog Part 3 (Brian Clark with Sonia Simone)
  • +  to optagede Q&A calls.

Udover “eksperternes” indhold er der også et virkeligt fedt forum med mange gode tips og ide-udvekslinger. Det er virkelig inspirerende at lytte til alle de forskellige historier folk fortæller.

Jeg har på ingen måde  fortrudt, at jeg er begyndt at betale for dette indhold. Det er mit første betalende community-medledskab. Jeg har fx. været tilbageholde med at blive AminoPlus, fordi jeg har tvivlet på udbyttet. Jeg må bare indrømme, at jeg meget begejstret over at være en del af Third Tribe Marketing indtil videre.

Læs mere her.

Eftertanke
Der findes selvfølgelig meget gratis materiale derude, men jeg oplever, at det kan være svært at sortere i kvalitet og folk, der bare forsøger at sælge noget. Derfor er jeg meget glad for Third Tribe Marketing, fordi jeg stoler på de folk, der står bag produktet.

Overvåg din Facebook Fanside

Som opfølgelse på min artikel om “Mangler på Facebook“, har jeg lavet lidt mere research efterfølgende, for at se om jeg tog fejl i mine antagelser. Det har ført mig rundt til mange mærkelige applikationer og endnu flere (u)brugelig blogs.

Jeg har fundet en applikation, der forsøger at give et bud på hvordan, at man kan holde øje med sin facebook fanside.

Dette er hvad de selv skriver, de kan:

It allows you to monitor your Fan Pages’ activity. Every time somebody commments on your post you will get e-mail notification.

Vil du ikke give mig ret i, at det lyder meget lovende og som noget, at man i det mindste lige skal give en chance? Jeg har selvfølgelig lavet en lille test.

Page Monitor installeres som de fleste andre applikationer. Du går ind på deres side og siger tilføj til min side.

Når man har sat det op med email opsætning og det hele, så er man klar. Nu kan du så sidde og vente på, at en fan skriver på din væg eller kommenterer på dine beskeder.

Jeg kan ikke give dig et præcist antal minutter på hvor lang tid der går før, at nogen skriver på din væg og du modtager en mail, men vi snakker ikke lige med det samme. Mit bud er Page Monitor holder øje med din side en gang i timen og hvis den finder noget nyt, så får du en mail. (Hvis du gennemskuer systemet, så må du lige sige til.)

Den største svaghed jeg ser ved applikationen er de mails man modtager.

Jeg synes personligt, at de er meget uoverskuelige og grimme. Jeg ville have ønsket, at man kunne se hvem har og hvad der var skrevet. Systemet er lavet, så man får  en mail med fire links hvor, at det kun er et af dem, at man skal klikke på.

Ikke desto mindre er det et godt forsøg og det skal udviklerne have point for.

Prøv at lav din egen test og lad høre hvad du synes!

Interview om facebook grupper: Luksus poolhus udlejes

Hvordan slår man igennem på Facebook? Hvordan opretter man en succesfuld gruppe? Det er nogle af de spørgsmål man som nyopstartet Facebook-bruger stiller sig.

En af de personer der har haft stor succes med sin gruppe, er Kalle Kristensen som forsøger at udleje sit sommerhus. Hvis du er bruger af Facebook og følger med på normal basis, så har du sikkert hørt om gruppen Luksus poolhus udlejes. Kalle udlodder huset i en uge til alle der inviterer deres venner. Du kan læse mere om gruppens formål her.

Jeg giver ordet videre.

Hvad er din erfaring med Facebook?
Min erfaring med Facebook er lidt blandet. Jeg kan egentlig ikke lide ideen med, at folk skal informere alle om hvad de foretager, ej heller det faktum at folk lægger personfølsomme oplysninger ud. Selvfølgelig har jeg også gode erfaringer med Facebook når det gælder netværkspleje, og genoplivning af gamle venskaber mv., alt i alt kan det siges at være ganske positiv erfaring såfremt det bruges med omtanke.

Jeg var før oprettelsen af min gruppe ikke just en hyppig bruger af systemet, men da mulighederne for viral markedsføring gik op for mig, må jeg erkende, at det er blevet en tidsrøver.

Hvordan fandt du på ideen?
Jeg har ikke selv fået ideen, men jeg så en virksomhed som brugte Facebook til at udbrede kendskabet til deres virksomhed, og tænkte, at jeg kunne låne ideen til at promovere mit private udlejningshus. Faktisk startede det med, at jeg informerede den pågældende virksomhed om, at det de gjorde var i strid med markedsføringsløven eftersom, de er erhvervsdrivende (jeg er som privatperson ikke underlagt markedsføringsloven)

Hvordan lancerede du gruppen?
Jeg lancerede ganske enkelt ideen ved at oprette siden, med info om, at folk ville deltage i konkurrencen hvis de meldte sig ind og inviterede deres venner. Jeg inviterede derefter de relativ få venner jeg har, og bad dem alle om at hjælpe mig med at skyde dette i gang ved at sende invitationer ud til deres venner med argumentet, at jeg reelt havde noget positivt at tilbyde folk, altså muligheden for at vinde ophold ja eller leje huset som giver mulighed for kæmpe sociale oplevelser med venner og familie.

Har du fået lejet dit sommerhus ud?
Jeg har gennem gruppen øget min udlejning markant, dog skal det siges at mit hus er “toppen af poppen” inden for udlejningshuse, så jeg vil tilføje, at udlejningen nok skulle komme alligevel, men her er der tale om en god optimering af lejeindtægten, til trods for afskrivning af de perioder som er givet bort i form af gevinster. Vil estimere, at når året er omme, vil udlejningen være optimeret med en forhøjelse af lejeindtægten med 20 %.

Som med alt andet er der i dette tilfælde også en bagside, denne må siges at være et voldsomt tidsforbrug med at forklare en flok yderst skeptiske mennesker på væggen om, at her er ikke tale om et plat markedsføringsstunt, men en gruppe der har til formål at promovere mit hus ja, men også vise folk hvilke rammer der er tilstede for deres ferie hvis de ønsker det, og selvfølgelig muligheden for at vinde et ophold i huset, ja faktisk flere ophold.

Jeg er blevet beskyldt for at snyde, og at der ikke blev trukket nogen vinder, og at vinderen ikke eksisterede osv., derudover nogle meget ubehagelige beskyldninger mod ens person, specielt ubehageligt når man udlodder gevinster af en egen lomme, faktisk 20.000 kr ! Bagsiden forstærkes også ved, at folk omkostningsfrit kan lufte diverse grove beskyldninger på væggen, flere gange uden man overhovedet har mulighed for at kontakte dem igennem andre medier end væggen, hvilket giver mig en følelse af afmagt og frustration.

DM i Kartoffelskrælning

Personligt har jeg aldrig været den store fan af netop denne disciplin. Min mor har gang på gang prøvet af lære mig disse skills, men jeg må sande efter mange forsøg, at jeg ikke er et naturtalent.

I sidste uge lagde jeg mærke til at en twitter/facebook-ven er gået i gang med afholdelsen af DM i kartoffelskrælning. På deres meget enkle hjemmeside kan man læse:

Er du en heldig kartoffel? – og kan du skrælle to kilo Vildmose kartofler uden brug af vand? Så kan du det næste år kalde dig danmarksmester i kartoffelskrælning.

Jeg synes det er et enormt sjovt projekt de har kastet sig ud i og det lader til, at arrangørerne giver den max gas. Hvis du tjekker Roalds Twitter, så kan du løbende følge med i hvordan konkurrencen skrider fremad. Faktisk er de virkelig gode til at live-opdatere fra skrælningen.

Man kan tydelig mærke på deres hjemmeside, at de har tænkt video ind i konceptet. På skrael-bar er der en stor mængde meget simple videoer, der fortæller konkurrencen rigtig godt. Tjek deres side ud og bliv inspireret til hvordan, at du selv kan gøre tingene simple og effektfulde på samme tid.

Jeg synes, at DM i kartoffelskræl fortjener lidt gratis bannerplads og derfor får konkurrencen det.

Kommer du med til tweetup? #TuKbh2010

Icon by: http://icontexto.blogspot.com/På lørdag har @ulstrup taget initiativ til et Tweetup i KBH. Jeg kommer helt sikkert forbi og ser hvad der sker. Jeg håber også, at du dukker op. Hvis du interesserer dig for og arbejder med online markedsføring i bredeste forstand, så kom og lad os få en super spændende aften.

Jeg synes, at sådanne arrangementer er fantastiske at tage til. Det er altid sjovt at møde folk offline som man kun kender online. Hvis du aldrig har været til et event af denne type, så det oplagt at komme på lørdag.

Du kan læse flere informationer om Tweetup her.

Cloudy with a chance of meatballs

Nogle gange ser man en film og overraskes over historien samt ideen bag. På engelsk hedder den “Cloudy with a chance of meatballs” og Danmark har valgt at kalde den “Det regner med frikadeller”. I virkeligheden er det en tegnefilm og nok for et yngre publikum end mig og jer der læser med her. Ikke desto mindre er det en interessant film og jeg synes, at det er perfekt at starte en ny uge blødt med en tegnefilm…

En klassisk iværksætter historie
Hvis du minder lidt om mig, så elsker du nye ideer og finder jævnligt på nye påfund, der skal realiseres eller gemmes væk i skuffen. Det er kernen i denne animerede film, der fortæller historien om en ung og håbefuld opfinder ved navn Flint.

Der skal selvfølgelig utallige forsøg til før, at Flint opfinder det, der skal gøre ham til en rigtig opfinder. Hans opfindelse kommer på et meget heldigt tidspunkt, da der er økonomisk krise på den lille ø, hvor han bor på.

Flint opfinder intet mindre end en maskine, der kan lave luft om til mad. Dvs. han kan taster noget ind på sin computer og efterfølgende regner det med den ønskede menu. Tænkt hvad det kunne gøre for hungersnøden, men til at starte med gør denne maskine øen til en turistattraktion.

Det kan vi lære
Du tror måske ikke, at det er muligt at lære noget fra tegnefilm (og det er det sikkert sjældent). Jeg synes, at “Det regner med frikadeller” er en sjov film og den mindede mig om, at det er vigtigt at tro på sine egne ideer. I filmen er Flint ikke den mest selvkritiske i verden og det mener jeg er vigtigt at være. Jeg tror på en balance mellem at stole på sine egne ideer og være selvkritisk.Det kan være svært når man synes, at man har fået verdens bedste ide.

Har du nemmest ved at tro på dine egne ideer eller være selvkritisk?

Jeg har 30 min – hvad skal jeg lave?

Måske du har en hverdag ligesom jeg hvor, at der lige er 30 minutter mellem to aftaler eller telefonsamtaler. Det kan også være, at du har svært ved at komme i gang om morgenen og lige har brug for noget at lave mens den første kaffe bliver drukket.

Jeg oplever personligt dagligt at have 15 – 30 minutter hvor jeg ikke helt er klar over hvad jeg skal lave. Fx. sidder jeg i skrivende stund og venter på en mødeaftale. Disse daglige pauser kan være ekstrem irriterende og ender ofte med, at bt, eb, tv2, dr og facebook lige spolet igennem. Men hvorfor ikke bruge disse pauser på at gøre dig nyttig på sociale medier. Derfor jeg har lavet en liste med ting du kan gøre mens du venter:

Venteliste til sociale medier

  • Tjek twitter
    Se hvad der rører sig på twitter. Hold med om folk snakker om dit produkt eller et emne der relaterer sig til din branche. Det kan du fx. gøre Twitter search eller Tweetbeep. Det er også en god ide at @reply eller retweete samtale der fanger din interesse og hvor du kan byde ind med noget relevant.
  • Tjek Facebook
    Hvis du har en facebook fanside, så brug lidt tid på den. Se om der er nye kommentarer, skriv en personlig meddelelse til fans der har kommenteret, inviter venner og skrive en opdatering.
  • Tjek Amino eller andre fora
    Hvis du er iværksætter er der altid nyt at hente på Amino. Der findes med stor sandsynlig også fora, der henvender sig til din niche. Brug lidt tid derinde og svar på de ting du kan svare på.
  • Tjek blog-feed
    Se hvad andre folk blogger om. Få inspiration til dit næste blogindlæg, få ny viden og send evt. linket på twitter, facebook og andre relevante steder. Jeg bruger personligt bloglines til at holde styr på de blog jeg gerne vil opdateres fra.
  • Skriv en kommentar på andres blogindlæg
    En af de gode ting at gøre for at få mere trafik sin egen blog er at skrive kommentarer på andre blog. Det dummeste man kan gøre er at bare skrive løs. Kommentér på de indlæg hvor du har noget fornuftigt at sige.
  • Hvad laver du når, at du har et hul eller har du aldrig huller?