Hej, jeg hedder Simon Willer og giver dig tips til din online marketing

“Bliv fan” er blevet til “synes godt om”

Så er det officielt. Det meget omdiskuterede begreb “fan” er nu blevet til “synes godt om”. Fan-konceptet har været meget nedtalt og det har Facebook nu taget konsekvensen af og dropper nu fanskaren på Facebook fansider.

Det bliver interessant at se hvad det komme til at betyde. Kommer det til at have indvirkning på antallet af medlemmer på sider? Hvad kommer man til at kalde medlemmer, jeg synes ikke rigtigt, at “synes godt om’ere” klinger specielt godt.

Hvad synes du om ændringen?

emailmarketing

Hvorfor virker email marketing ikke?


Email marketing er noget lort eller er det gemt guld, der skal findes frem fra skattekammeret? Thomas Rosenstand har lavet et podcast om email Marketing og her deler han sit og Jan Winums syn på sagen. Som du måske ved, så handler min blog primært om sociale medier og jeg interesserer derfor mig mest for relationer. Derfor er det med en stor portion skepsis, at jeg tager fat på email marketing emnet, som har ry for ikke være den mest relationelle tilgang til marketing.

Jeg er typen, der elsker at teste og se hvordan andre gør. Derfor har jeg tilmeldt mig en række nyhedsbreve fra såkaldte marketingsguruer i primært USA. Mit lille forsøg gik ud på at tilmelde mig nyhedsbreve og gennemskue hvornår, hvorfor og hvor ofte, der sendes mails ud.

Jeg har kørt forsøget i 40 dage og har forsøgt at læse mailsne og holde statistik fra de forskellige afsendere.

Her kommer de kolde facts:
Tilmeldt til nyhedsbreve: 13
Mails modtaget: 254
Flest mails fra et nyhedbrev: 49
Dag med flest mails: Fredag den 13. marts, antal 15.

Det mest opsigtsvækkende er måske, at 1/5 del af beskederne kommer fra en person og vedkommende har sendt over en mail pr. dag.  Fredag den 13. marts lykkedes det at modtage en mail fra samtlige nyhedsbreve og to var så venlige at sende et par stykker.

Indholdet af mailsene er generelt bygget op på samme måde. Det handler om at få modtagerens opmærksomhed og sælge produkter.

Eksempler på emnefelt:

“AWESOME”
“Your Personal Invitation”
“$27,287.50 In 8 DAYS! (How To)”
“Simon, I’m Giving You $5,000 Marketing Secrets Today For Free…”

Typisk indeholder emnefeltet et sindssygt opsigtsvækkende statement, så vi alle sammen skal have lyst til at åbne mailen. Hvilken effekt har sådanne statements på dig?

Ekspempler på indholdet:

“Over 11,232 people have now joined the preview list and people are *LOVING* the content.”
“New Video just been released show’s how a guy with a *TINY* list of just 332 people made $4643.40″
“I’d like to help you make this the best year of your life by introducing you to  a very special program put together by a very special guy.”

Come on – give me a break. Skal jeg seriøst læse det lort og bruge tid på klikke videre? Jeg tror desværre, at vi alle sammen har prøvet at klikke os videre, for det lyder jo for godt til at være sandt. Tænk fx at tjene X-antal kroner uden at røre en finger. Jeg mener ikke, at denne tilgang til email marketing virker og efterhånden virker det bestemt heller ikke på mig.

Mine bud på hvordan, at email marketing kommer til at virke

Relationsdrevet: Hvis du vil lave email marketing, så sørg for at opbygge en relation med den person du sender ud til. Det kan ske gennem din hjemmeside, blog, Facebook, twitter, podcasts osv. Generelt så sletter vi mails fra folk vi ikke kender og læser dem fra personer vi stoler på.

Opbyg tillid: Hvis du virkelig vil lykkes, så er tillid essentielt. Hver gang du skriver noget, så skal det være kvalitet og skabe værdi hos modtageren. Det er den bedste måde, at du kan give potentielle kunder tillid til dig og dit produkt.

Call to action: Mail marketing handler jo om at sælge sine varer. Derfor skal have tydelige Call to action funktioner. Hvis du vil have folk til at købe dine produkter, så sørg for at fortælle dem det med tekst, billeder eller ikoner.

Skriv gode tekster: Kender du det at skrive en mail, trykke på send og bagefter opdage stavefejl og dårlige formuleringer. Forestil dig samme senarie med en mail til fx 1.000 modtagere. Det er bare ikke særligt heldigt (Desværre en fejl har jeg gjort mange gange personligt). Heldigvis lærer man af sine fejl og opdager hurtigt sine egne svagheder. Skriv godt, læs det du skriver igennem flere gange og gerne højt for andre.

Virker email marketing?
Det virker helt klart for nogen, men jeg ville være meget påpasselig med at bruge det udelukkende, for jeg mener, at det er vigtigere at opbygge relationer og tillid. En mail der “pusher” budskaber ud uden at skabe værdi for modtageren, det mener jeg er til grin. Dertil skal også siges, at alle der arbejder med marketing online og offline bruger mange af de samme elementer i kampagner, men spørgsmålet er om vil du skabe værdi eller bare sælge?

Hvad er dine erfaringer med email marketing?

En klassiker om blogging

Blogging er en forholdsvis ny disciplin og derfor er det meget få bøger, der allerede kan kalde sig “en klassiker”. En af dem er Darren Rowses bog om blogging. Den hedder selvfølgelig bare: ProBlogger.

Jeg har tidligere anbefalet hans e-bog Build a better blog og har snakket med flere, der har været utrolig glade for den. Bogen ProBlogger har været på markedet i snart 2 år og jeg købte mit eksemplar næsten med det samme. Jeg har læst i den utallige gange i løbet af de år, men jeg faldt over den her for nogle dage siden og fik lyst til at fortælle dig om den.

Bogen hjælper dig med at:

  • Vælge et emne, der passer dig
  • Håndtere tekniske udfordringer
  • Gennemgå forskellige måder din blog kan tjene penge
  • Evaluerer din blogs succes

Meget af bogen er henvendt til nybegyndere, men flere afsnit i bogen giver alligevel mere øvede noget at tænke over. Jeg er fx. meget glad for afsnittet “Blog Writing”, der virkelig kan hjælpe bloggere til at fokusere på sit indhold. Hvis din blog ikke har godt indhold, så er der ingen, der gider at læse den.

Jeg fik en af mine venner til at læse bogen, da han ikke forstod, at jeg brugte så meget tid på at blogge. Efter endt læsning, så fik han rent faktisk en større forståelse for hele blogging-fænomenet og synes ikke at bloggere er totalt idioter længere:)

Se mere om 2008 udgaven her

Second edition – køb den
Hvis jeg var dig, ville jeg bestille den nye udgave, uanset om du har den gamle eller ej. Hvis du ligesom mig har købt bogen, da den udkom første gang, så du chancen for at købe en bedre version. I den nye udgave vil der være to nye kapitler og de gamle vil være opdateret, så de passer til år 2010. Jeg ser frem til at modtage den og se hvad det nye er. Jeg opfordrer alle, der gerne vil lære mere om blogging til at købe bogen.

Se mere om 2010 udgaven her

Vær seriøs i dine annoncer

Så er jeg nået til det sidste af de tre gode råde omkring super annonce karma på Facebook.

1. Tænk altid først på din modtager
2. Brug et godt billede
3. Vær seriøs

Annonceluft
Jeg hader annoncer fyldt med larm og løgn. Jeg gider ikke kigge eller klikke på dem. Problemet er, at folk hopper i fælden med “1kr for en Iphone”, “gratis mobiler til alle” eller andet i den dur. Min personlige holdning er, at det skader alle andre, der gerne vil annoncere seriøst på Facebook. Hvis brugerne oplever at annoncerne på Facebook bare er tom luft, så bliver det mindre og mindre effektivt at købe Facebooks-bannerplads. Kan man ikke klippe ledningen over til alle annonce-spammers netforbindelse?

Hvis du gerne vil tages seriøst, så skal dine Facebook-bannere også være det. Hold hvad du lover i teksten og lad ikke løfterne være “for gode til at være sande”. Der er selvfølgelig en balance mellem at være en god sælger og seriøs. Du skal fange folk opmærksomhed, så derfor skal det være en tekst, der indkapsler modtageren. Men der er mange måder at lave gode tekster og tom luft er ikke en af dem.

Har du oprettet nogle effektfulde annoncer?

Brug et godt billede

Jeg har hjulpet dig med at oprette annoncer for din fanside og hjemmeside. Lige nu befinder du dig i min gennemgang af de tre gode råd jeg gav i mit første indlæg om Facebook bannere.

1. Tænk altid først på din modtager
2. Brug et godt billede
3. Vær seriøs

Brug et godt billede til din Facebook annonce
Det er en gammel kliché, at billeder siger mere end tusind ord. I Facebook reklamer har du tre elementer. En overskrift + en tekst + et billede. Det billede du bruger kan kun være 110×80 i størrelsen. Det er ikke meget plads, så brug det fornuftigt.

Har du ikke set de der billeder hvor, at det hele er så småt, at man ikke kan se hvad det forestiller. Jeg sidder nogle gange i mit stille sind og bliver lettere irriteret og ærgerlig på de folk folks vegne, der har brugt penge og tid på at oprette annoncen. Hvis folk ikke kan se hvad der foregår på billedet, så kan du ligeså godt grave dine markedsføringskroner ned (Heldigvis betaler behøver man ikke at betale pr. klik, så du mister ikke penge/udgifter på dårlige annoncer).

Vigtige spørgsmål at stille sig selv

  1. Er billedet relevant?
  2. Fortæller det hvad du vil promovere?
  3. Passer billedet til overskrift + tekst?

Dine Facebook annonce fortæller en historie. Underbygger dit billede historien elle bryder det den ned? Jeg faldt over en reklame for en tandlæge uden billede. Overskriften lød noget i retning af: Hvidere tænder? + få hvidere tænder hos tandlæge X. Hvor svært kan det være at sætte et billede ind af nogle hvidetænder, en tandlæge eller noget i den retning?

Tænk altid først på din modtager

Velkommen til fjerde indlæg i serien om Facebook annoncer. I det første indlæg jeg skrev til serien, så gav jeg tre gode råd til dine Facebook reklamer. De tre gode råd kunne jeg godt tænke mig at dykke lidt længere ned i:

1. Tænk altid først på din modtager
2. Brug et godt billede
3. Vær seriøs

Tænk altid først på din modtager
Hvis du har fulgt de tidligere indlæg, så er du muligvis allerede i gang med at erobre kunder på Facebook. Når man laver forretning, så handler det om at få flere kunder eller som jeg vælger at kalde det i dette tilfælde: Modtageren. Jeg kommer ud af en kommunikativ baggrund og i den verden snakker man primært om modtageren fremfor kunden. Hvis du som afsender ikke har din modtager i tankerne når du kommunikere, så opstår der ikke den synergi som man søger.

Hvem er din modtager?
Du kender dit produkt og du kender helt sikker dine kunder/modtagere bedre end jeg gør. Når man laver en Facebook annonce, så er det vigtigt, at du laver en liste over hvad dine modtagere interessere sig for, hvor de bor og hvad de laver. Her er et eksempel på de ord jeg gerne vil lave annoncer for hvis jeg solgte sportsudstyr:

Når jeg har lavet denne liste, så ville jeg gå videre til at lave en liste med de kendetegn og interesser mine kunder har. Til sidst ville jeg så lave en masse forslag til annoncens tekst +  overskrift.

Hvis du laver en fremgangsmåde, der minder om dette, så minimerer du chancen for, at du overser vigtige detaljer i annonceoprettelsen.

Husk at tænke på din modtager!

Annoncér for dit website på Facebook

I min serie om annoncer på Facebook er jeg kommet til annoncer, der skal promovere dit website via Facebook. Der er delte meninger om annoncer på Facebook rent faktisk virker. Jeg vil dog fra starten af dette indlæg konkludere, at du godt kan få annoncerne til at virker.

Hvorfor oprette annoncer til dit website
Normalt når man vil annoncere, så handler det om at øge opmærksomheden om dit produkt, promovere dine gode tilbud og fortælle om de ting man har gang i på sit website. Det er hovedpointen i alle situationer når, at man vil annoncere og ikke anderledes på Facebook.

Hvordan opretter man annoncen?
I mit forrige indlæg fortalte jeg om hvordan, at du kan oprette en annonce til din fanside. Når du opretter en annonce til din hjemmeside, så skal du igennem de samme skridt. Det eneste skridt, der er anderledes er, at du kan vælge en overskrift og skal lave et link til den side du ønske, at folk skal lande på.

Husk at spore dine links
Personer som Vadskær og Webanalytiker er meget store fortalere for at spore sine kampagner på nettet og jeg kan kun være enig. De har begge to skrevet gode indlæg om netop sporing af kampagner: Tjek fx. Vadskærs og Webanalytikerens indlæg. Min egen holdning er, at sporing er enormt vigtigt, da det giver et godt overblik over om den indsats man laver virkelig er arbejdet værd. Jeg bruger flittigt Googles værktøj til oprettelse af kampagnekoder.

Tænk før du opretter
Jeg ser desværre alt for mange annonce-oprettere, der ikke tænker nok før de trykker godkend. Det er utroligt så mange reklamer på Facebook, der har fejl i overskriften eller teksten. Jeg kan nok desværre ikke sige mig selv helt fra at være fejlfri på den konto, men når en fejl er opdaget, så kan man heldigvis redigere i teksten igen. Når man har lært lektien en gang, så er der større chance for, at man ikke gør det igen.
Brug lidt tid på at brainstorme ideer til overskrift, tekst og billede. Prøv forskellige sammensætninger af det du kommer op med og test dem så på Facebook.

Bannere på Facebook til din fanside

Et af de spørgsmål jeg ofte får på mail er hvordan, at man opretter bannere, der reklamere for sin fanside. Derfor ønsker jeg at tage hul på bannere ved netop at se på denne mulighed. Facebook gør meget ud af fortælle, at man kan reklamere for sin fanside. Hvis du er admin på en Fanside, så har du sikkert set en reklame fra Facebook der ligner denne:

At reklamere for din fanside handler om at:
1. Få flere fans
2. Øge opmærksomheden om dit produkt
3. Promovere gode tilbud
4. Fortælle om en konkurrence

Der kan være mange grunde til at oprette en bannerkampagne for din fanside. Det vigtigste er, at du går ind til det med en eksperimenterende attitude. Hvis det er første gang, at du afprøver bannere så test, test og test. Mange tror, at fansne vil vælte ind så snart, at du har skrevet en tekst og trykket på “GO”. Medmindre at du har lavet et virkeligt godt banner, så er der stor chance for, at dit første forsøg ikke giver det store resultat.

Sådan opretter du et banner til din fanside
Der nogle skridt du skal igennem for at oprette dit banner. Klik på “Promover med en anonnce” under logoet på din fanside finder du.

1. Design din annonce
Første skridt i banner-processen er designet. Det foregår i fire faser. Når du udfylder disse felter, så husk de råd til bannerindhold jeg gav i et tidligere indlæg.

Facebook-indhold: Hvis du har flere fansider, så skal du starte med at vælge hvilken fanside du vil promovere.

Overskrift: Desværre har Facebook valgt at gøre sådan, at overskriften ikke er mulig at ændre. Derfor er har du ingen muligheder her.

Brødtekst: Facebook indhenter din informationstekst og som udgangspunkt vil jeg råde dig til at ændre denne tekst. Det skal være en simpel tekst der fortæller hvorfor, at folk klikke på din annonce.

Billede: Du kan vælge at beholde dit fanside-profilbillede eller du kan oploade et nyt.

2. Målretning
Du har designet indholdet af din annonce og nu er det tid til at bestemme hvem annoncen skal vises til.

Sted: Du kan inddele efter lande eller byer i et land.

Demografi: Først vælger du aldersgruppe. Derefter vælger du målgruppens køn og hvilket køn de er interesseret i. Du kan også sortere efter civilstatus og sprog.

Ting, du godt kan lide, og interesser: Denne inddeling er måske lidt mere interessant. Funktionen fremkalder de interesser som facebook-brugerne selv har udfyldt under deres information. Hvis du sælger film, så skriv fx. film, biograf og hvad du ellers kan finde på.

Udannelse og arbejde: Hvis du har interesse i at segmentere efter uddannelse og arbejde, så er det her, at det sker.

Forbindelser på Facebook: Denne funktion har jeg brugt rigtig mange gange. Jeg synes, at den er meget brugbar når, at man skal få folk til at blive opmærksom på en fanside. Folk bliver mest fan af ting vennerne er fan af. Derfor er inddelingen Venners venner meget brugbar.

Kampagner og prissætning
Du har designet og bestemt hvem, der skal se din annonce. Nu skal du finde ud af hvor meget, at du ønsker at betale.

Kampagnenavn: Dette er kun til dig, så du kan kende dine annoncer fra hinanden.

Dagligt budget: Hvor mange penge har du om dagen til at vise sine annoncer?

Program: Her skal du vælge om annoncen skal have en bestemt levetid.

Afregning: Du kan vælge mellem to forskellige måder at afregne på. Den første måde er afregning pr. 1000 visninger og den anden er pr. klik på annoncen. Derefter skal du prissætte dit valg. Jeg har fundet ud af tests er meget vigtigt her for at få mest muligt ud af dine penge.
Facebook foreslår en pris, men efter min mening, så kan du sagtens sætte dit beløb lavere. Jeg har kørt en del annoncer på Facebook og med øvelse finder du også ud af hvordan, at du skal prissætte. Du kan få ret mange visninger og klik for en lille sum penge.

Konklusion
At annoncere for sin fanside er en god ting. Du kan for meget få penge få mange visninger og kliks. Det kræver øvelse at få tekst, billede og prissætning til at spille sammen. Hvis du har lyst til selv at prøve, så handler det om at blive ved med at teste indtil, at du finder de rigtige elementer.

Bannere på Facebook

Har du også et ønske om at dele dit budskab med verden? Indtil nu har jeg på denne blog udelukkende fokuseret på de gratis muligheder som Facebook stiller til rådighed, men i den kommende tid har jeg lyst til at dele erfaringer og råd til hvordan, at du kan får gang i  bannere på Facebook.

Fansider, grupper og events er rigtig gode til at samle folk og have en længerevarende relation kørende med. Nogle gange har man brug for at kickstarte sin tilstedeværelse på Facebook. Dette kan ske på mange måder og en af dem er bannere.

Jeg vil ikke udelukkende fokusere på hvordan, at man laver bannere til “internt” brug på Facebook. Der vil også guides til hvordan, at du laver et banner, der sender folk til din hjemmeside og produkt.

I den kommende tid vil jeg dykke længere ned i Facebook bannere. Jeg vil forsøge at give overblik og indblik i nogle af de erfaringer jeg har fået mig. Målet med dette fokus på FB bannere er, at når du har læst indlæggene, så skal du selv kunne oprette og få succes med bannere på Facebook.

Hvorfor bruge Facebook bannere?

  • God integration med din fanside
  • Promovering af dit produkt
  • Høj eksponering
  • Forøg dit salg
  • + lave udgifter

3 gode råd til dit bannerindhold
Facebook annoncer består som udgangspunkt af 3 elementer: Overskrift, billede og brødtekst.

  1. Tænk altid først på din modtager.
    Hvad får dine kunder ud af at klikke på dine annoncer?
  2. Brug et godt billede.
    Fanger dit billede brugernes opmærksomhed? Fortæller det noget om dit brand?
  3. Vær seriøs!
    Er du ærlig i dine annoncer? Kan du holder hvad du lover?

Følg med i den kommende tid hvis du vil vide mere på bannere på Facebook.

Delebarn, Currivie og PotterCut

Tre projekter har fået lov til at få lidt bannerplads på getsocial. I stedet for at have en indkomst fra bannere, så forsøger jeg at finde projekter, der fortjener lidt omtale.

Pottercut
Har du endnu ikke lyttet til pottercut, så er det bare med at besøge siden. Ib Potter er bredt kendt for hans podcast om online marketing. Han formår at finde nogle interessant personer at interviewe og gå i dybden med deres egenskaber. 

Delebarn
Siden er et samarbejdsværktøj, hvor barnet er i fokus. Det centrale ved delebarn er kalendersytemet, der skal gøre det lettere for alle. Jeg nok ikke selv målgruppen, men det lyder some et interessant projekt. 

Currive
Leder du efter job? På Currivie kan du lave dit eget CV og finde drømme jobbet. Grunden ti,l at Currivie har fået plads er fordi de eksperimentere med CV-videoer og det er da en fed ide.