Hej, jeg hedder Simon Willer og giver dig tips til din online marketing

Guide til anyhed.dk

Har du lyst til at dele dine nyheder på andre? Synes du, at dit indhold på din blog fortjener flere læsere? Så lær hvordan, at du kan dele det med andre via anyhed.dk

guide-til-anyhed1

Jeg er først selv lige gået igang med at bruge anyhed.dk, men der er blevet sagt og skrevet meget om siden. Blandt andet har Kim Andersen et godt indlæg om siden med overskriften: 7 gode råd til hvordan du bliver en god bruger af anyhed.dk. Det er en række ganske fornugtige råd, der hjælper os til at følge sidens uskrevne regler.

Hvad er anyhed?
anyhed er først og fremmest deling af nyheder. Det kan være noget tekst du selv har skrevet eller noget relevant du er faldet over i den tur rundt på nettet. Brugerne stemmer på hvilken nyhed, der fortjener størst opmærksomhed.

Kom godt i gang
Som mange andre steder på nettet skal du for at kunne bruge anyhed oprette en profil. Indtast ønsket brugernavn, email, kodeord og så er du næsten i gang.

Opret en nyhed
Efter at du er logget ind kan du oprette en nyhed. Det forgår på i tre skridt:

  1. Tilføj url til din nyhed
  2. Skriv en god overskrift og forklaring
  3. Tilføj nyheden

Boblere
Når, at du har tilføjet din nyhed, kan du finde den under boblere. Det er siden for nye indlæg, der ikke har fået nok stemmer til at komme forsiden.

Forsiden
Hvis dit indlæg har kvalitet nok til, at andre synes, at det cool og stemmer på det, så kommer du på forsiden.

Hvorfor bruge anyhed?

  1. Det er sjovt at se hvor mange stemmer man kan få.
  2. Der er mange sjove nyheder.
  3. Du får gode indkomne links (Godt for din placering på google).
  4. Du gør andre glade ved at stemme på deres nyheder.

Du finde de nyheder, jeg har tilføjet her. Vil sætte pris på din stemme:)

Elsker du facebook?

Er du ramt af facebook-forelskelsen? Måske er du eller måske er det nærmere en besættelse. Der er forår i luften og dermed romantik og en smule forelskelse. Hvordan vil du beskrive dit forhold til facebook?

elsker-du-facebookFoto af alwaysbecool

Du er forelsket – Du er i forårshumør og dit hjerte bumper lidt hurtigere når, at du tænker på facebook.

Du elsker facebook - Du er forbi foråret og indledt et livslangt forhold til facebook.

Du er dybt afhængig - Du kan ikke få nok. Facebook er det første du tænker på om morgenen og det sidste om aftenen.

Du har et had/kærlighedsforhold - Du tilbringer meget tid sammen med facebook, men alligvel synes du, at det er irriterende, at du ikke kan slippe facebook.

I skændes tit - Du bliver ofte frustreret over facebook og det ender ofte med, at du råber og skriger af facebook. Til din overraskelse råber facebook igen, ved ikke at logge dig ind næste gang.

Du hader facebook – Facebook er bare ikke lige noget for dig. Du hader alle, der snakker om, tænker på eller bruger facebook.

Hvad dit forhold til facebook?

3 gode råd til nye bloggere

Er du lige gået i gang med at blogge? Mange nye bloggere føler, at starten er svær. Her får du nogle gode råd, så du kan begynde på en god måde. Blogging er sjovt og alle kan begynde.

tre-gode-raad-til-nye-bloggereFoto af thetrial

  1. Hold dig til emnet – Hvis du er gået i gang med at blogge, er det sikkert, fordi du har noget på hjerte. Jeg har opdaget, at det er meget nemmere at dække et bestemt emne frem for 100. Du holder et klart fokus og det gør det nemmere at få ideer. Det er også bedst for dine læsere. Det er sjældent, at du kan få folk til at blive trofaste læsere af din blog, hvis den handler om alt mellem jord.
    Hvis du har en personlig blog hvor, at du deler ud af dine verdenstanker og dit personlige liv, så bliv ved med det selvom, at det er mange emne. For det vigtigste er, at du brænder for det du skriver om.
    Hvad er dit emne? Hvad brænder du for at snakke med andre om?

  2. Sæt nogle mål – Du har fået oprettet bloggen og er lystigt gået i gang med at skrive. Efter et par dage eller nogle uger, så er lysten forsvundet. Det er der hvor, at det bliver lidt mere svært at være blogger. Derfor er det vigtigt at sætter nogle mål og de skal være realistiske.
    Hvad er dit mål? Hvordan vil du holde fast i det?

    • Jeg vil blogge hver dag.
    • Jeg vil blogge mindst tre gange om ugen
    • Jeg vil blogge når, at jeg er inspireret.
    • Jeg vil blogge når, at jeg gider.
  3. Spred budskabet – Noget af det, at jeg kæmper med på dette tidspunkt er at dele ordet om getsocial. Nogle gange er jeg for tilbageholden og andre gange kan jeg ikke stoppe med at fortælle om siden. I starten (og videre frem) er det vigtigt at fortælle andre om din blog. Hvis du gerne vil have læsere, så send linket til venner pr. mail eller facebook. Del det ved familiemiddagen eller firmafrokosten. Start med at fortælle om din blog i en kommentar nederst på denne side eller andre blogs og debatfora.
    Hvor vil du fortælle om din blog næste gang?

Der kunne tilføjes mange flere råd til listen og her på bloggen vil der løbende komme flere tips og tricks til dig. Hvis du gerne vil holde dig opdateret kan du abonnere via RSS (hvad er rss?).

Du kan også tilmelde dig via mail og få opdateringer hver gang, at der sker noget nyt

Hvad er dit bedste blogger tip?

3 gode råd til nye på Twitter

Når du prøver noget nyt, er det altid godt at få en god begyndelse. Twitter er ved at tage Danmark med storm. Du skal skynde dig at hoppe på bølgen, hvis du vil være blandt de første.

tre-gode-raad-til-nye-paa-twitter

Foto af enggul

  1. Bliv Follower - Når du har oprettet dig på Twitter er det vigtigt, at du bliver follower af nogle mennesker, der interesser dig. Det kan være venner, skuespillere, politikere eller folk du deler interesse med (hvis det skulle have interesse hedder jeg @getsocial). Din profil bliver først levende når, at du bliver en follower. Derfor søg efter nogle folk, du har hørt om er på twitter.
  2. Rekrutter follower - Fortæl din omverden, at du er på twitter. De fleste du fortæller det til, skal nok lige have en forklaring på hvad det er. Så snart, at du spreder rygtet om twitter vil du blive overrasket over hvor mange, der er oprettet. En god ide er også, at hver gang du bliver follower så skriv til vedkomne om han/hun ikke også skal være follower af dig.
  3. Brug @brugernavn - Vær god til at samtale med andre. Hvis du læser noget interessant, så svar tilbage til personen med ”@brugernavn + din besked”. På den måde, så dukker din besked om i den andens indbakke. Det er en rigtig sjov måde at snakke sammen og udveksle ideer på.

Hvad er dit bedste twitter råd?

3 gode råd til nye på facebook

Når du prøver noget nyt er det altid godt at få en god begyndelse. Facebook kan være en jungle, men hvis du følger disse tre råd, så bliver det lidt lettere. Første skridt er selvfølgelig at oprette en profil.

velkommentilfacebook

  1. Find vennerne For at få mest ud af Facebook skal du hurtigt igang med at finde vennerne og udvide dit facebook-netværk. Den sidste side du kommer til når, at du er oprettet giver dig mulighed for at finde dine venner. Du kan finde dem gennem din adresse bog eller søge efter navn. Hvis du ikke finder dine venner hurtigt, så bliver facebook kedeligt. S
  2. Skriv din personlig information – Profiler med lidt information er altid bedst. Derfor er det en god ide at udfylde nogle af de felter facebook stiller rådighed. Det er gode måde at fortælle lidt om hvad du går og laver. Du kan udfylde dit arbejde, uddannelse, interesser, alder og meget mere.
  3. Overvej dine indstillinger for personlige oplysninger -Når du har gjort de to overstående ting, så skal du over hvilke personlige oplysning du vil have vist. Der findes et hav af indstillinger, men det er vigtigt lige at bruge den fornødne til at læse tingene igennem.

Har du andre gode råd?

Sådan bruger du twitter

Vil du gerne finde ud af hvordan twitter fungerer? Dette er din guide til at blive mere fortrolig med twitter. Du skal først oprettes og her er lidt mere om hvad twitter er.

saadan-bruger-du-twitterFoto af b-tal

Første skridt: Login på din twitter startside

Find venner og bliv en follower
Klik på ”find people” og søg efter mennesker du gerne vil følge.
Søgeresultatet kommer frem. Klik på den grå boks med teksten ”Follow” ud for den rigtige person.
Du er nu blevet follower og du kan følge med i hvad personen skrive via din twitter startside.

Hvis du gerne vil finde flere du kan følge, men ved ikke hvem, så tjek profilen hos dem du er follower af. Under personens information kan du klikke  på ”following_profile” (dem personen selv følger) eller ”followers_profile” (dem der følger personen). Dermed finder du forhåbenligt en masse spændende mennesker, som du kan blive follower af.

Send twitter beskeder (tweets/pip)
twitter beskeder er små beskeder på 140 karakterer eller under.
Du kan skrive dem direkte på netttet efter, at du er logget ind via din twitter startside.
Din besked bliver så vist på dine followers twitter startside.

Skriv beskeder til andre
Dette foregår på to måder: @replies eller Direct Message (DM)

@replies bruges når, at du læser en spændende tweet og ønsker at kommentere så alle dem, der følger dig kan se, at her sker noget spændende. Lad os sige, at jeg stiller et spørgsmål og du gerne vil svare på det. Så skriver du en ny beskeder, der begynder: @getsocial dit svar. Beskeden vises både om på dine followers twitter startside og i min personlige @getsocial indbakke. På den måde kan jeg hurtigt se, at du har svaret på mit spørgsmål.

Direct Mesagges er når, at du gerne vil skrive en helt personlig besked til en du følger. Det gør du ved at klikke på Direct Messages ude i højre side. I toppen af siden kan du vælge hvem beskeden skal være til. Derefter skriver du den ønskede besked. Modtageren får beskeden i sin Direct Message indbakke.

saadan-bruger-du-twitter-profil

Hvad er dine erfaringer med twitter?

Hvad er en blog?

Blogs revlutionerede for et par års siden internettet. Lige pludselig kunne alle skrive meninger og holdninger ud til resten af verden. Er du nogensinde kommet igang med at blogge? Start med at finde ud af hvad en blog er her. Du kan også finde ud af mere om hvad Facebook og twitter er.

havd-er-en-blog
Fortæl verden hvad du ved
Du har sikkert hørt mange forskellige ting om hvad en blog er. Grundlæggende set er det en række af indlæg, der skabes kronologisk som i en dagbog.  Personen (bloggeren) bag en blog laver altså en række indlæg, der bliver udgivet på en bestemt dag.

Det der kendetegner en blog er også, at den bliver opdateret jævnligt. Når bloggeren har nået på hjerte, så bliver der skrevet et nyt indlæg. Ofte handler en blog om et bestemt emne, men det kan også  være bloggerens frie tanker om lidt af hvert. Emnerne er mange og det er muligt at finde en blog, der berører dine favorit emner (hvis den ikke findes, så er det bare med at komme igang).

Den eneste grund til at der findes millioner af blogs er, at der findes ligeså mange mennesker, der ønsker at dele viden. Blogs er en genial måde at fortælle verden
hvad du ved. Jeg startede getsocial.dk fordi, jeg manglede et sted hvor, at jeg kunne komme af med noget viden.

Kommenter med egne ord
En af grundene til, at blogfænomenet fik en hurtig start var kommentarfunktionen. I bunden af dette indlæg kan du skrive en kommentar. Det kan du også på alle andre blogs. Back in the days var det nyt og spændende. Kommentarerne åbnede for en måde at debattere og give respons. Det var ikke set før i den grad på nettet. Det er genialt.

Start din egen blog
WordPress.com
Blogger.com
urbanblog.dk
blog.tv2.dk

Har du en blog? Hvor har du oprettet den?
Har du ikke en blog? Hvorfor har du ikke det?

hvad er Twitter?

Jeg er begyndt at se lidt nærmere på de forskellige muligheder indenfor soociale medier. Jeg begyndte med Facebook, blogs og nu går jeg ombord på Twitter.

Hvis du ikke er kommet igang med Twitter kan du lære mere her.
hvad-er-twitter
Hvad laver du?
Frit oversat, så er twitter en service for venner, familie og kollegaer, der gør det muligt at kommunikere og holde kontakten via hurtige, umiddelbare svar til et simpelt spørgsmål: Hvad laver du?

Hurtige beskeder
Twitter er hurtige beskeder  fra bruger til bruger eller som twitter kalder det follower til follower. Twitter er bygget op omkring en simpelt brugerprofil hvor, at du kan følge med i hvad de folk som du er follower af skriver. Man kan kun skrive beskeder på en længde af 140 karakterer. Det gør beskederne overskuelige og let læselige.
Mange bruger beskederne til at linke til deres blog eller andet, men de fleste svarer på spørgsmålet: hvad laver du?
Jeg synes, at Twitter er en rigtig sjov side, der er god til at dele informationer. Min profil (@SimonWiller) er i en spæd begyndelse, men jeg elsker at komme med små opdateringer og nyttige links.

Jeg synes, at du skal prøve twitter – men pas på! Du kan blive afhængig:)

Overblik

  • Små hurtige beskeder
  • Brugere hedder follower
  • Maks 140 karakterer pr. besked
  • Skriv til andre ved at sætte @ foran brugernavnet fx. @SimonWiller

hvad er facebook?

Er du træt af at høre på folk snakke om facebook uden, at du ved hvad det er? Med denne guide får du svaret på nogle af de spørgsmål du måtte have. For facebook-bølgen er over os.
hvaderfacebook
Facebooks formål
Hvis du kliker dig ind på facebook.dk, så kan du læse facebooks eget mål: Facebook hjælper dig med at dele og komme i kontakt med personerne omkring dig. Det er smukt formuleret og en hæderlig opgave de har sat sig selv for.

At kontakte
Jeg startede med at bruge facebook for at se hvilke venner, der spøgte på siden. Back in the days var funktionerne bygget mest om vennesøgningsfunktionen. Det er stadigvæk en hjørnesten på facebook. Du har mulighed for at bygge et kæmpe netværk op af gamle, nye og nuværende venner. I dag er det nærmest undtagelsen ikke at være oprettet på facebook. Jeg har meget få venner, der endnu holder stand og ikke opretter sig. Alle aldre finder hinanden på facebook.

At dele
En af de ting, der har gjort facebook meget attraktiv at være en del af er delingsfunktionen. Der bliver uploadet en milliard billeder til facebook om måneden. Du har altså mulighed for at se hvad andre laver og du kan selv vise dine dejlige feriebilleder frem. Det er et super godt redskab hvis du hurtigt skal vise billederne fra familiefesten eller fredagsbaren.
Mulighederne for at dele med andre er uendelige og derfor er ikke kune billeder. Vi deler videoer og viden samt en masse andet.

Opret dig
Hvis du ikke allerede har en profil, så lær mere om hvordan du opretter dig på facebook.

Gør som +1.000 andre og lær mere om online marketing

Lad mig sende dig mine bedste tips om digital markedføring med specielt fokus på Facebook. Jeg sender dig unikt indhold, der ikke bliver delt her på bloggen direkte til din inbox løbende.

Facebook vs. Twitter

Efter, at Twitter er vokset bemærkelsesværdigt i Danmark, er der nok mange af os, der har undret os over om, man skal satse på Twitter, Facebook, begge dele eller noget helt tredje. facebookvstwitterFoto af philippeleroyer For at svare på dette spørgsmål må vi først finde ud af hvad formålet er med at bruge Facebook og Twitter. Der er mange gode grunde til at oprette sig på henholdvis Facebook og Twitter. Udfra mit indlæg om ”4 gode grunde til Facebook” vil jeg sammenligne Facebook og Twitter:

Netværk med andre
Twitter:
Din profil er som udgangspunkt åben for alle mennesker. Du får en personlig adresse twitter.com/dinprofil. Derfor kan alle, der søger gennem google eller hører om dig se hvad du har gang i på twitter. Du kan ikke styre hvem, der begynder at følge med på din profil. Man behøver ikke at være oprettet på Twitter for at se hvad andre skriver. Det gør det muligt for dig at være synlig på nettet, lade andre finde dig og netværke med dem.

Facebook: (Jeg tager udgangspunkt i en almindelig profil og ikke grupper eller fansider) Din profil er som udgangspunkt ikke åben for andre end brugere på Facebook. Man kan ikke få adgang til din profil medmindre man selv er oprettet på Facebook (og du har har endda mulighed for at bestemme, at det kun er godkendte venner, der skal have adgang til din profil).

Fortæl om dig selv
Twitter: Pga. Twitters åbne profiler er det en god mulighed for at fortælle om dig. Du kan brande dig selv og dit produkt til hele verden. Twitter profiler kræver lidt når, at du skal gøre din profil unik. Du skal fx. selv bestemme din baggrund og farver. Det betyder lidt arbejde, men du har ingen begrænsninger for at udskille dig fra mængden.

Facebook: Pga. Facebooks ikke åbne profiler er der begrænsninger for udbredelsen af din profil. Det er ikke hele verden, der kan se din profil. Til gengæld er der mange muligheder for udviklingen af profilen på Facebook. Du nemt ligge billeder, videoer, artikler og meget mere op på facebook. Profiler på facebook minder dog ofte om hinanden.

Del informationer
Twitter: Du har primært én måde at dele informationer med andre på. Det sker gennem små beskeder på max. 140 karakter. Dvs. at du skal have artikler, billeder og andet du gerne vil dele liggende på andre sider som flickr, youtube eller din blog. Twitter er virkelig god til at se hvad, der rører sig i verden, da man kun behøver at følge de ting man finder vigtige. Du får ofte ikke al information givet i de små beskeder og skal ofte klikke dig videre.

Facebook: I den seneste tid har Facebook gjort meget ud af deres startside. Det betyder, at den faktisk ligner Twitter utroligt meget i opbygningen ved første øjekast. Derfor minder mulighederne på Facebook meget Twitters. Det der gør forskellen er, at Facebook har lavet en platform, der samler alle informationer. Facebook er ikke udelukkende bygget op omkring små beskeder, men derimod også delingen af billeder og andre ting.

Gør din passion synlig
Twitter: Twitter er i opstartsfasen her i Danmark og derfor skal du arbejde noget mere for at lade andre se din passion. Mange mennesker ved ikke hvad Twitter er og det antal, der følger dig på Twitter er højst sandsynligt mindre end dit antal af venner på Facebook.  Derfor er bruger-til-bruger effekten ikke så stor på Twitter lige PT.

Facebook: Den mest brugte måde at gøre sin passion synlig på Facebook er via grupper og fansider. Dette er et enormt godt værktøj. Du opretter en fanside eller gruppe og straks kan alle dine venner se, at du har gang i noget. Dette er virkelig nemt og derfor er bruger-til-bruger effekten potentiel stor (hvis du har venner, der deler din passion). Desuden har du også mulighed for opdatere din status med nyheder og gode links (ligesom Twitter).

Når alt det er sagt
Jeg er virkelig glad for facebook som ”netværk-og-holde-kontakten værktøj”. Jeg tror, at Facebook lige nu appelerer til flest mennesker. Twitter er lige nu mest for os nørder, der snakker sammen. Jeg vil sammenligne det med den gang for flere års siden, da blogger-kulturen kom til Danmark. Jeg hoppede straks på og var meget standhaftig (jeg holder stadigvæk ved). Mange af mine venner fik også en blog, men de blogger ikke længere. Jeg tror desværre, at vi kommer til at se noget lignende med Twitter. Jeg tør dog ikke at spå om det. Hvad jeg er helt sikker på er, at der kommer til at være nogle mennesker, der kommer til at gå helt amok på Twitter. Hvis den skare vokser og holder ved, så tror jeg på Twitter. Lad os se hvad der sker og lad os have det sjovt mens, at vi afprøver Twitters muligheder. Hvad er dine tanker om dette?