Jeg har arbejdet med Facebook annoncerenig i 3 år. På MarketingCamp 2013 vil jeg dele ud af den viden, jeg har samlet op i tidens løb. De seneste år er dit brand sikkert også smuttet på Facebook for at nå (potentielle) kunder og skabe en samtale med game kendinge. Det er svært at komme udenom at bruge penge på Facebook annoncering, hvis du gerne vil være synlig. Men hvordan kommer du i gang?
Har du aldrig brugt Facebook annoncering eller er du lige begyndt, så vil jeg bruge workshoppen på at få dig videre.
Du vil gå hjem med:
- Få en værktøjskasse, så du selv kan komme i gang.
- Få gode råd til dine billeder og tekster.
- Introduktion til køb af Facebook annoncer, for det skal hænge sammen strategisk og økonomisk.
Der findes mange vinkler at angribe annoncering via Facebook på og derfor kan det være svært at komme i gang og ikke mindst holde gejsten oppe, hvis den første kampagne viser svingende resultater på bundlinjen. Det er bundlinjen, der fortæller om det kan betale sig for dig at annoncere.
Gratis sparring om din næste Facebook annoncering:
Hvis du deltager på seminaret “Tips til bedre Facebook Annoncering”, så smider jeg en bonus i puljen. Du kan efterfølgende skrive dig op til gratis sparring via Google Hangout eller skype på din næste kampagne.
Hvad er Marketingcamp?
Tal om Online Markedsføring en hel dag sammen med flere hundrede deltagere og 24 oplægsholdere. Jeg var også med i 2012 og jeg kan varmt anbefale, at du tager afsted. Arrangøren Ib Potter lover, at du kommer hjem med en bunke tips, at du kan tage i brug med det samme.