Hej, jeg hedder Simon Willer og giver dig tips til din online marketing

story_billeder

Digital storytelling med billeder

Hvordan bruges billeder som digital storytelling? Det er et af de spørgsmål, jeg vil forsøge at svare på i dette indlæg. I slutningen af indlægget vil jeg vise nogle eksempler på brug af billeder. Alle elsker billeder, alle tager mange billeder idag og vi uploader dem dagligt til nettet. Vi er et visuelt samfund og det kan du bruge til din fordel, når du fortæller historier.

Her er lidt statistik for sætte scenen:

300 millioner billeder bliver uploadet til Facebook dagligt. (techchrunch)
Det er antallet af billeder uploadet til flickr hver tredje uge (Pingdom)
Instagram har på rundet 4 milliarder billeder og vokser hele tiden. (Instagram)
Da Pinterest rundede 10,4 mio, så var Pinterest det hurtigst voksende  sociale medie i historien (SEJ)

Hvorfor bruge billeder?

  • Opbygger en relation ved at sætte et ansigt på brandet
    Et billede af mennesker kan være med til at gøre en virksomhed mere personlig. Når vi fx på Facebook oftest ser et brands logo, så kan billeder være med til at give virksomheden et ansigt.
  • Fanger øjet
    Vi overstrømmes af information hver dag på digitale medier og vi scanner indholdet hurtigt med vores øjne. Et billed kan fange øjet hurtigt, fordi det kan vække følelser.
  • Du viser dit brand
    Du viser, hvad dit brand handler om – fremfor bare at fortælle det i ord og tekst.
  • Viser virkeligheden
    Du har sikkert set billeder af dine venners frokost fylde hele dit news feed. Det kan virksomheder også gøre (bare lidt smartere). For frokosten er et symbol på virkeligheden (eller den virkelighed som man gerne vil vise). Vha. billeder kan brands fortælle, hvordan virkeligheden ser ud på et givent tidspunkt.
  • Øger engagementet
    På Facebook (og andre sociale medier) er engagement vigtigt. Billeder øger traditionelt engagementet hos brugeren. Billeder skaber kort sagt flere likes, kommentarer og delinger.

Inspiration til brug af billeder i storytelling

Der er selvfølgelig mange måder at fortælle historier via billeder. Her kommer de to overordnede måder:

Brug en billedserie

Hvis du vælger denne form, så er det vigtigt, at du har “klassisk” historiefortælling med ind i dine overvejelser. Det vil sige, at din billedserie kunne starte med (1) Begyndelsen, der sætte scenen. (2) Midten, der viser plottet, handlinger og essensen af det du gerne vil fortælle. Du kan også bryde dine midte ned i temaer eller kategorier. (3) Slutningen, der afrunder din billedserie og er ofte det indtryk som dine modtagere vil forlade din billedserie med.

Jeg har fundet lidt inspiration til dig på Facebook. De udvalgte links bruger ikke nødvendigvis ovenstående opbygning, men de viser deres brands.

Eksempler på billedserier fra Facebook:
Viser brandet:  WFF i grønland – Scary halloween i Tivoli
Sætter ansigt på brandet: Star Tour teamet
Viser virkeligheden: Wallmans Cirkusbygningen (revival forberedelser)

Brug et enkeltstående billede

Ofte ser man denne form for storytelling i kampagner, hvor du har et billede, der fortæller det hele. Dette kan understøttes af en tekst eller lignende. Et enkelt billede kan være kraftfuld og engagere dine kunder i kampagnen.

Men det behøver ikke at være et kampagnebillede, det kan også bare et enkelt billede, der fortæller noget om nutiden eller som du har lyst til at vise dine modtagere.

Dette er inspiration som jeg faldet over i forbindelse med research til dette indlæg – og man kan nok ikke sidestille disse billeder med hinanden, da de alle sammen kan noget forskelligt.

Eksempler på enkeltstående fra Facebook:
Viser brandet: Røde Kors (du ka ændre billedet)
Viser virkeligheden: Barack Obama (håndtegn) – Unika TorvehallerneBigum skriver blogindlæg – Colgate Danmark
Sætter ansigt på brandet: URK hjælper udlændinge – Tuborg Julebryg (Viser virkeligheden)

To eksempler på at fortælle med billeder

Jeg vil fremhæve to eksempler, der stammer fra nogle meget forskellige brands. De forsøger begge at bruge billeder og gør det til en integreret del af deres fortællinger.

Maersk line
Virksomheden laver nok noget af det mest kedelige i verden. De fragter ting fra a – b i en container. Alligevel har de valgt at prøve at historiefortælle med billeder. Det gør de ved at opfordre folk til at bruge #maersk på Instagram. Alle disse billeder bliver så streamet ind på en Facebook tab.

Det er nogle ret forskellige billeder, der bliver tagget: Fra containerskibe til bygninger til medarbejdere. Men de viser allesammen en historie om en virksomhed, der er levende, faglig og menneskelig.

Samtidig bruger de også mange billeder i deres statusopdateringer på Facebook: Maersk Line.

Hillsong church
Jeg har fundet en mobil app, der bruger billeder på en meget spændende måde. Det drejer som en kirke. Den hedder Hillsong og har afdelinger (kirker) rundt om i verden. Hillsong har nogle ledere/præster og disse ledere viser deres liv i denne app. Ved at feede disse personers og kirkers Instagram, Twitter og Facebook ind i app’en, så kan folk se deres liv og følge med. Jeg synes, at du skal downloade app’en og se, hvordan et lidt specielt brand fortæller historier gennem billeder.

Lad mig hjælpe dig med din online marketing. Læs mere om

Min passion er at gøre brands bedre til at udnytte digitale sociale medier og specielt Røde Kors, som jeg arbejder for. Du er velkommen til at smide mig (Simon Willer) en mail på simon@getsocial.dk eller find lad os finde hinanden på Facebook, Twitter eller Google plus.

Tjek også disse artikler:

Simon Willer

Min passion er at gøre brands bedre til at udnytte digitale sociale medier og specielt Røde Kors, som jeg arbejder for. Du er velkommen til at smide mig (Simon Willer) en mail på simon@getsocial.dk eller find lad os finde hinanden på Facebook, Twitter eller Google plus.