Så er det idag, at Facebook har lovet, at alle Facebook Sider vil gå over til Timeline. I den forbindelse skal vi alle sammen have en masse indhold ind på vores (måske) tomme tidslinje, så besøgende kan læse vores brands historie. En af de muligheder du har er Milepæle. Det er en måde at markere specielle hændelser i historien. Det er ret simpelt at tilføje, men en god måde for dine “likers” at undersøge mere om hvem du/I er.
1. Klik på “Milæpæl” i listen af muligheder
Så langt så godt.

2. Hvornår blev brandet grundlagt?
Den første Milepæl som alle skal tilføje er hvornår, at brandet begyndte. Det er ligesom første step. Udfyld dato, vælg hvilket udsagn, der passer bedst og klik “Gem”.

3. Rediger dine Milepæle
Du har nu oprettet din første milepæl, men det stopper ikke her. Du kan blandt andet tilføje et billede eller lille beskrivelse til Milepælen. Find Milepælen på din Timeline og klik på blyanten.

Her kan du så tilføje et billede fra et Facebook album eller uploade et fra computeren. Du kan også skrive en lille forklaring i tekstboksen.

Husk at klikke på “Gem” og så er din milepæl opdateret med billede og det hele.

Den opmærksomme læse vil måske opdage, at http://getsocial.dk netop har haft tre års fødselsdag.
4. Tilføj flere milepæle
Efter, at du har tilføjet den første milepæl, så er det muligt at tilføje mange flere. Du starter på samme måde som før, men nu kan du med det samme tilføje billeder, tekst og evt. en lokation. Hvis du sætter et hak ved “Skjul i nyheder” så vil dine fans ikke få besked om din tilføjelse i New Feedet.

Mit navn er Simon Willer. Jeg elsker at arbejde, skrive og rådgive indenfor digital kommunikation. Min store passion er sociale medier. 




