KONY 2012 er gratis digital inspiration

kony_features

Vi skriver marts 2012 og alle snakker om kampangen “Kony 2012″ – i hvertfald på Facebook, blogs, Twitter og Youtube. Onsdag den 7. marts begyndte filmen som Invisible Children og Jason Russell står bag at blive delt, delt og atter delt i mit Facebook News Feed. Det var alle mulige af mine Facebook venner, der delte denne 30 minutter lange video.

Det er svært for en blogger som mig at lade denne slags kampagner gå forbi urørt af et blogindlæg. Som mange andre, så håber jeg på en bedre fremtiden på jorden uden krig, sult og ondskab. Denne kampagne er et sublimt eksempel, hvordan der  skal målrettes mod den type mennesker.

Hvis du ikke har set den, ja så gør det her:

Skal vi lære noget af kampagnen?

Der har været mange skriverier om KONY 2012, siden videoen blev lagt online den 5. marts. Der har været mange blogindlæg om strategien, ligesom det du læser nu, der hylder måden denne “manipulerende” video er produceret. Men der har også været lige så mange artikler om, at Invisible Children er en (nærmest) korrupt organisation og kun 30% af omsætningen går til hjælpearbejde og det faktum, at de ønsker væbnet kamp mod Joseph Kony. (Se Invisible Childrens svar på kritik)

Min personlige (idealistiske) holdning er, at krig og vold som udgangspunkt aldrig er løsningen på at skabe fred. Ikke desto mindre er organisationens ønske om at skabe en bedre fremtid for Ugandas børn jo fantastisk og noget, der generelt skal støttes. Hele sagen er altså blevet en kompleks situation at følge. Jeg kan blot konstatere, at Invisible Children har nået deres første mål: Få folk til at snakke om forbryderen Kony.

KONY 2012 rammer os og her har du 3 bud fra mig på nogle af de ting du kan lære fra KONY 2012.

Børn har hovedrollen

“Hvilken verden ønsker du, at dine børn skal vokse op i?”
Det er spørgsmålet som filmen starter med at stille os. Hvis du er forældre, så har du sikkert selv tænkt over det og hvis du ikke er forældre, så kan du sikkert sætte dig ind i, at den lille søde baby (ref. fødslen i videoen), da ikke skal vokse op i verden med onde mennesker. Så snart noget handler om børn, så lytter folk generelt mere efter?
Jason bruger børn igennem hele filmen til at fortælle historien om hvorfor, at vi skal stoppe og gøre Joseph Kony kendt. Personligt synes jeg, at den måde han 9:20 inde i filmen forklarer sin egen søn om Kony er helt genialt. Historien bliver meget personlig i det øjeblik da, han viser billederne af Joseph og Jacob til sin søn. Samtidig står det klart for os som seere, at når en lille dreng kan se, at denne sag er “sad”, så kan vi også.
Hele denne personlige beretning drager os alle ind i fortællingen. Jeg har ikke snakket med en eneste person, der så videoen (uden at have hørt om den før) og ikke følte sig ramt over den personlige fortælling, der foregår mellem far og søn. Men også historien om de børn, der bliver kidnappet og brugt som børnesoldater. Børn kan tale til alle mennesker, så vi føler.

Global bevægelse via sociale medier

“Right now there are more people on Facebook, than there were on the planet 200 years ago.”

Måske du ligesom mig opdagede filmen i et af dine daglige besøg til Facebook for at se, hvad dine venner har gang i. Ofte er vi jo på Facebook for at slå noget tid ihjel eller fordi vi har vænnet os til, at det skal man for at følge med. Men måske venter en masse mennesker på at bruge denne tid fornuftigt?

Filmen lever sit eget liv på sociale medier og folk klikker del og del igen. Det er et smukt viralt syn, der møder os digitale markedsføringsnørder, når vi tænder for Facebook.

At give rum for at et lokalt problem kan blive et globalt problem er en virkelig god ide. Filmens budskab om, at du kan sammen med alle disse mennesker være med til at ændre forholdene for dette barn i Uganda, er en flot udtænkt strategi til, hvordan man taler ind i kultur, der er præget af, at alt er globalt. Billederne til sidst i filmen med “aktivister” giver i hvertfald mig lyst til at joine denne bevægelse.

Nemt at være med

“We share what we love and it reminds us of what we all have in common.”

Den simple præmis for at være en del af denne globale bevægelse er, at du deler videoen. Når man har lavet den lille del-handling efter at have set en film, der har rørt ved nogle følelser, så kan man let komme til at opleve sig som en del af den store bevægelse. Det er ret interesant at følge med i hvordan “del” rent faktisk er vigtigt i en kampagne-strategi, når det bruges klogt.

Derudover kan man selvfølgelig også være med til nogle af de lokale happenings, der sker rundt om i verden, fx er der et event i København. Man kan også købe et Action Kit. Jeg kan virkelig godt lide det ord. Det er ikke så kendt et fænomen, der bliver brugt meget i Danmark. Mon vi ser flere danske organisation lave et acion kit?

Hvor viral er den?

Jeg kunne aldrig finde på at sammenligne en viral-video med noget, der primært foregår på TV, men her kommer alligevel lige nogle tal til sammenligning :)

I skrivende stund er videoen blevet set ca. 80 mio gange på Youtube og Vimeo.

Oscar 2012: 39,3 mio så med (kilde)
Super Bowl 2012: 111, 3 mio så med (kilde)
Se tallene for Super Tuesday her

Som sagt er det svært at sammenligne tal mellem et tv-program og en viral video, men disse tal viser alligevel noget om hvor langt, at den er nået ud. Min egen lille undersøgelse viser, at ca 10% af mine Facebook venner har delt videoen.

Hvad skal non-profits bruge KONY 2012 til?

Jeg vil gerne sætte mig selv i den øverste del af listen over danskere, der ønsker, at non-profits lykkes med deres digitale kommunikation på medier som Faceboook (Hvis den liste findes et sted). Jeg har været involveret i en del kampagner på Facebook og har observeret og fuldt endnu flere nationalt og internationalt. (En sidebemærkning: Jeg har lavet en Facebook-liste over Danske non-profits på Facebook).

Hvis man arbejder med kommunikation indenfor NGO-verdenen, så kan man ikke andet end at blive inspireret over udførelsen af KONY 2012. Tænk at have leveret et produkt som så mange forskellige typer af mennesker deler. Der er ingen tvivl om, at Invisible Children har lavet et unikt produkt og det er nok ret umuligt svært at efterligne. Det er mit indtryk, at Invisible Children kan noget på sociale medier og samtidig koble den digitale verden sammen med de IRL-events, de har gang i. Det er en svær disciplin, men prøv at følge deres Facebook-side, der er masser af inspiration i deres tilgang til tingene.

Denne en video er del af en større kampagne. Jeg har svært ved at tro, de blot har udsendt en video og så går det viralt. Det er sjældent sådan, at det virker. Hele kampagnen skal være gennemtænkt og koblet op på virkelige mennesker, der har lyst til at hjælpe organisationen med at sprede budskabet.

Virale videoer er ikke et “quick-fix” til at løse en organisations branding udfordringer. Det står klart efter KONY 2012, at produktionsomkostninger er høje for at lave noget, der har en så stor kvalitet, at mange vil sprede den. Jeg tror, at der går lang tid før, at vi ser noget lignende. For de mennesker, der har set KONY vil sammenligne kommende fremstød med denne video og det bliver svært at slå.

(Dette indlæg er ret spændende i forhold til udbredelses arbjdet.)

Det er faktisk rigtige mennesker, der sidder bag brugerne på Facebook. Derfor er en viral-kampagne sjældent et automatisk mekanisksystem, men derimod forårsaget af handlinger, der stammer fra rigtige mennesker. Hvis du rører disse menneskers følelser og får dem overbevist om at et klik på “del” er værdifuldt for dem og sagen, så har du potentielt starten på en viral kampagne.

Men det er rart at se hvordan danske organisationer forsøger med virale tiltag. Det seneste eksempel er Folkekirkens Nødhjælp, der lavede filmen med Rytteriet:

(Godt nok kan tallene eller videoerne ikke sammenlignes, men det er et forsøg værd og dejligt at se.)

Hurtig respons

En af de danske organistioner, der har leveret en hurtig respons er Amnesty International. Det er skarpt set, at de ikke bare skal lade en viral-video gå forbi urørt. Selvfølgelig skal sådan en mulighed for at fortælle om sit eget arbejde bruges, så man måske kan rulle med i sneboldseffekten, for medier og danskerne vil gerne kende sandheden.


Mit håb er, at KONY 2012 bliver et eksempel til inspiration for alle, der har et budskab de tror på og gerne vil involvere flere i. Lad os alle sammen lave nogle flere awesome kampagner, der vækker følelser og engagerer mennesker i at skabe en bedre verden. Lad os huske på, at for nogle er et “del” en stor handling og andre vil bare gerne med ud på gaden og forandre verden. Lad os give mulighed for alle til at gøre det, de kan. 

Passion for digitale og sociale medier

Min passion er at gøre brands bedre til at udnytte digitale sociale medier og specielt Røde Kors, som jeg arbejder for. Du er velkommen til at smide mig en mail på simon@getsocial.dk eller find lad os finde hinanden på Facebook, Twitter eller Google plus.

Tjek også disse artikler:

 
Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes
x

Få mine bedste tips om digital markedsføring med specielt fokus på Facebook sendt løbende til din inbox.