Hvorfor skal du oprette en blog?

hvorfor_blogge

Har du nogensinde overvejet om du personligt skulle oprette en blog? Det er et spørgsmål, som jeg i den seneste tid har genovervejet. Jeg har blogget i 8 år på diverse blogs med forskelligt indhold. I det seneste år har jeg ikke været så aktiv på getsocial og jeg har derfor overvejet om det er tid til at stoppe den, men jeg vil nu dele den liste, som jeg er kommet i frem til i forbindelse med beslutningen om at fortsætte.

Et personligt eksperimentarium

Da jeg i sin tid startede denne blog var det med udgangspunkt i, at jeg blot selv havde nogle tanker som jeg gerne ville ud med. Den gang var hele tankengangen om sociale medier forholdsvis nye i Danmark og derfor blev bloggen her en legeplads for mig selv. Det er den stadigvæk og det skal den blive ved med at være. Det er lækkert bare at kunne skrive sine ideer eller råd ned og få dem ekspederet videre ud i internettet uden forventningen om at få noget igen.

Del viden med andre

Samtidig med, at det er fedt bare at kunne udfolde sine tanker, så er det faktisk dejligt at dele tankerne med andre. Det er en god fornemmelse, når I kære mennesker skriver en venlig mail eller kommentar, om at et indlæg har hjulpet eller virket informationsgivende.
Det er et faktum som man ikke skal underkende. Vi mennesker har brug for feedback fra andre og en blog kan være en måde hvorpå, at du får det.

Gør plads til debat

Noget jeg elsker ved blogs, er den plads, der naturligt er for at debattere og kommenterer på indlæg, der bliver skrevet. Jeg nyder selv at læse andres blogs og nogle gange kommentere på indholdet. Åbenheden for dialogen er nærmest kernen ved at blogge. Så hvis du gerne vil i kontakt med folk indenfor dit interessefelt, så er en blog en god ide, da fænomenet naturligt åbner for samtale.

Skab et netværk

Hvis du gerne vil styrke og udbrede dit netværk, så kan en blog også gøre det. Jeg har selv igennem min blog stødt på mange forskellige mennesker offline/online, der har beriget mit liv med inspiration. Et godt netværk er uvurderligt siger min erfaring mig. Hvis krydder din blog med en stærk tilstedeværelse på Twitter og Facebook, så er du godt kørende.

Det er sjovt

Den sidste grund til at vil holde liv i denne blog er, at jeg synes det er sjovt. Jeg elsker at finde på nye indlæg og jeg nyder, når jeg har tid til at få skrevet nogle tanker og ideer ned. Det håber jeg, at kune fortsætte med i fremtiden, for livet skal være sjovt. Hvis du ikke synes, det er sjovt at skabe indhold, så vil du nok ikke synes, at blogging er sjovt.

Hvis du blogger, hvad er grunden så til det?

Passion for digitale og sociale medier

Min passion er at gøre brands bedre til at udnytte digitale sociale medier og specielt Røde Kors, som jeg arbejder for. Du er velkommen til at smide mig en mail på simon@getsocial.dk eller find lad os finde hinanden på Facebook, Twitter eller Google plus.

Tjek også disse artikler:

 
Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes