Hvorfor virker email marketing ikke?

emailmarketing


Email marketing er noget lort eller er det gemt guld, der skal findes frem fra skattekammeret? Thomas Rosenstand har lavet et podcast om email Marketing og her deler han sit og Jan Winums syn på sagen. Som du måske ved, så handler min blog primært om sociale medier og jeg interesserer derfor mig mest for relationer. Derfor er det med en stor portion skepsis, at jeg tager fat på email marketing emnet, som har ry for ikke være den mest relationelle tilgang til marketing.

Jeg er typen, der elsker at teste og se hvordan andre gør. Derfor har jeg tilmeldt mig en række nyhedsbreve fra såkaldte marketingsguruer i primært USA. Mit lille forsøg gik ud på at tilmelde mig nyhedsbreve og gennemskue hvornår, hvorfor og hvor ofte, der sendes mails ud.

Jeg har kørt forsøget i 40 dage og har forsøgt at læse mailsne og holde statistik fra de forskellige afsendere.

Her kommer de kolde facts:
Tilmeldt til nyhedsbreve: 13
Mails modtaget: 254
Flest mails fra et nyhedbrev: 49
Dag med flest mails: Fredag den 13. marts, antal 15.

Det mest opsigtsvækkende er måske, at 1/5 del af beskederne kommer fra en person og vedkommende har sendt over en mail pr. dag.  Fredag den 13. marts lykkedes det at modtage en mail fra samtlige nyhedsbreve og to var så venlige at sende et par stykker.

Indholdet af mailsene er generelt bygget op på samme måde. Det handler om at få modtagerens opmærksomhed og sælge produkter.

Eksempler på emnefelt:

“AWESOME”
“Your Personal Invitation”
“$27,287.50 In 8 DAYS! (How To)”
“Simon, I’m Giving You $5,000 Marketing Secrets Today For Free…”

Typisk indeholder emnefeltet et sindssygt opsigtsvækkende statement, så vi alle sammen skal have lyst til at åbne mailen. Hvilken effekt har sådanne statements på dig?

Ekspempler på indholdet:

“Over 11,232 people have now joined the preview list and people are *LOVING* the content.”
“New Video just been released show’s how a guy with a *TINY* list of just 332 people made $4643.40″
“I’d like to help you make this the best year of your life by introducing you to  a very special program put together by a very special guy.”

Come on – give me a break. Skal jeg seriøst læse det lort og bruge tid på klikke videre? Jeg tror desværre, at vi alle sammen har prøvet at klikke os videre, for det lyder jo for godt til at være sandt. Tænk fx at tjene X-antal kroner uden at røre en finger. Jeg mener ikke, at denne tilgang til email marketing virker og efterhånden virker det bestemt heller ikke på mig.

Mine bud på hvordan, at email marketing kommer til at virke

Relationsdrevet: Hvis du vil lave email marketing, så sørg for at opbygge en relation med den person du sender ud til. Det kan ske gennem din hjemmeside, blog, Facebook, twitter, podcasts osv. Generelt så sletter vi mails fra folk vi ikke kender og læser dem fra personer vi stoler på.

Opbyg tillid: Hvis du virkelig vil lykkes, så er tillid essentielt. Hver gang du skriver noget, så skal det være kvalitet og skabe værdi hos modtageren. Det er den bedste måde, at du kan give potentielle kunder tillid til dig og dit produkt.

Call to action: Mail marketing handler jo om at sælge sine varer. Derfor skal have tydelige Call to action funktioner. Hvis du vil have folk til at købe dine produkter, så sørg for at fortælle dem det med tekst, billeder eller ikoner.

Skriv gode tekster: Kender du det at skrive en mail, trykke på send og bagefter opdage stavefejl og dårlige formuleringer. Forestil dig samme senarie med en mail til fx 1.000 modtagere. Det er bare ikke særligt heldigt (Desværre en fejl har jeg gjort mange gange personligt). Heldigvis lærer man af sine fejl og opdager hurtigt sine egne svagheder. Skriv godt, læs det du skriver igennem flere gange og gerne højt for andre.

Virker email marketing?
Det virker helt klart for nogen, men jeg ville være meget påpasselig med at bruge det udelukkende, for jeg mener, at det er vigtigere at opbygge relationer og tillid. En mail der “pusher” budskaber ud uden at skabe værdi for modtageren, det mener jeg er til grin. Dertil skal også siges, at alle der arbejder med marketing online og offline bruger mange af de samme elementer i kampagner, men spørgsmålet er om vil du skabe værdi eller bare sælge?

Hvad er dine erfaringer med email marketing?

Passion for digitale og sociale medier

Min passion er at gøre brands bedre til at udnytte digitale sociale medier og specielt Røde Kors, som jeg arbejder for. Du er velkommen til at smide mig en mail på simon@getsocial.dk eller find lad os finde hinanden på Facebook, Twitter eller Google plus.

Tjek også disse artikler:

  • http://jesperjarlskov.dk/ Jesper Jarlskov

    Wow, lækre overskrifter. Når jeg læser de overskrifter bliver jeg faktisk helt i tvivl om indholdet i min spam-folder i virkeligheden er nyhedsbreve fra lister jeg tidligere har tilmeldt mig. Den eneste forskel jeg ser, er ihvertfald at min spamfolder indeholder ordet viagra, noget oftere.

    Jeg har personligt svært ved at tro at den slags sensationspumpede emnefelter vil hjælpe noget som helst. Det får ihvertfald ikke afsenderen til at fremstå specielt troværdigt i mine øjne.

    Jesper Jarlskov

  • http://getsocial.dk Simon Willer

    Hej Jesper

    Det er godt at høre, at jeg ikke er den eneste, der tvivler på mailsenes effekt.

    Hvis andre har testet andet, så sig til!

    /SImon

  • http://www.per-lund.dk Per Lund

    Hej Simon,

    Et godt indlæg du har begået! Altid forfriskende at læse om en lille undersøgelse.

    Jeg tror egentlig på at god email marketing virker.

    Men en ting, der er også er vigtig at få med i dine bud, er at segmentere sine udsendelser. Eksperimentere med overskrifter, emnefelter og indhold på forskellige segmenter i din målgruppe. Hvad der virker på amerikanere, virker højest sandsynligt ikke på danskere:) ( Vi er ikke så meget for de fantastiske løfter… ).

    Keep up the good work!

    /Per Lund

  • http://getsocial.dk Simon Willer

    Hej Per

    Tak for din kommentar.

    Nej, amerikanere og danskere er heldigvis ikke ens:)

    Har du selv erfaringer med at eksperimentere?

    dbh. simon

  • http://mailiac.dk Winum

    Hvor er det fedt og forfriskende, når der lægges seriøst arbejde i udviklingen af en blogpost.

    Lad mig fortælle, hvorfor jeg arbejder med email marketing:
    Internettet er spritnyt og tingene har udviklet sig enormt siden starten for 25 år siden. Internettets hurtige udvikling drives fremad af os, den 1%, der ikke laver andet end give og tage fra Internettet. Den hurtige udvikling efterlader et rum til de resterende 99%, der ikke ånder og lever på Internettet, men selvfølgelig gerne vil udnytte mulighederne. Og det skal de også, for når de udnytter mulighederne, så gør de Internettet til et bedre sted at færdes.

    Men tomrummet gør, at man ikke lige får udnytter mulighederne i de kommunikationsformer man benytter, men blot sørger for at få det implementeret. Det er fristende, at hele tiden hoppe på vognen, når der kommer nye kommunikationsplatforme:

    Facebook bliver kæmpe stort. Alle virksomheder vil på Facebook.
    Inden de får lavet en fanside, så er twitter blevet stort og virksomheden sidder frustreret tilbage. “Hvor skal jeg satse, når tiderne hele tiden skifter?”

    Problemet er, at virksomheden hopper på fordi det er smart – ikke fordi de kan se mulighederne og lade sig drive af lysten. Og det er ærgerligt for både virksomheden og brugerne.

    Grunden til jeg valgte email marketing er, at jeg synes vi skal mestre Internettets velnok ældste kommunikationsplatform, emailen, inden vi kaster sig over nye kommunikationsmuligheder – uden dog at det på nogen måde udelukker hinanden.

    At virksomheder ikke mestrer, at sende emails vises tydeligt i det omdømme nyhedsbreve har fået. Dit indlæg her fortæller også, at du har fået samme opfattelse, hvilket er helt forståeligt. For der sendes bare ufattelig mange ligegyldige og ikke-konverterende nyhedsbreve, der pisser flere af end de gavner.

    Men det betyder jo ikke, at man ikke kan gøre det ordentligt!

    For det handler nemlig ikke om kommunikationsplatformen. Det handler ikke om det er emails, facebook eller twitter der er virksomhedens vigtigste kommunikationsplatform. Det handler om indholdet. Er det baseret på nærvær, autencitet og værdiskabelse, så får du succes uanset platformen for kommunikationen.

    Jeg har bare valgt email marketing, for der er et kæmpe uudnyttet potentiale, som jeg ikke kan se nogen som helst grund til, at virksomhederne ikke skal udnytte. Der findes så usandsynligt mange store email lister derude i danske virksomheder, som aldrig er blevet udnyttet – det skal vi da nu. Nu i en krisetid, så handler det om optimering. Og sidder man med en email liste, så skal man da bruge den. Det uudnyttede potentiale er meget større i email marketing end på social medier, fordi virksomhederne allerede har listerne, og ikke skal i gang med at bygge fans eller followers.

    Når virksomhederne så lærer, at udnytte potentialet ved at skabe tættere relationer, så kan de meget nemmere tage den succesfulde kommunikationsform og overføre den direkte til de sociale medier.

    Jeg er i den grad for de sociale medier, men jeg er mest for optimering af kommunikationen. Hvilket platform der bruges er sekundær.

    Simons tips til email marketing er helt rigtige. Men de er også helt rigtige indenfor social media marketing – og alle andre marketingformer. Så det er jo kun fedt, at vi er enige!

    Jeg tager hatten af for engagementet i undersøgelsen Simon har lavet til den blogpost.
    Men at der findes idioter og amerikanere derude, betyder jo ikke, at vi skal basere vores email marketing på det samme som dem.

    Overskriften på posten og eksemplerne, der hives frem tyder måske også lidt på, at Simon allerede har taget stilling til email marketing inden – og det er helt fint. Det hele afhænger af øjnene der ser.
    Men der findes flere sandheder. Jeg arbejder hver dag, for at ændre denne sandhed for mine kunder og deres modtagere, ved at hjælpe dem med, at basere deres email kommunikation på værdier om nærvær, autencitet og værdiskabelse.

    Jeg har en stor inspiration fra internet marketing branchen, som Simon har stiftet bekendtskab med i research arbejdet til denne post. Og tro mig: jeg har modtaget mange dårlige emails og afmeldt mig mange lister gennem tiderne. Men det betyder ikke, at hvis du kommer ind på indersiden, så kan du finde de største guldkorn, som jeg mener alle marketingfolk i verden kan lære af. Guldkorn der skabes salg gennem relationsskabelse.

    Min personlige favorit er gavflaben Frank Kern, som jeg har brugt mange penge på gennem tiden. Ikke fordi han har snydt mig, men fordi han har gjort mig rigere – både økonomisk og personligt.

    Som en afsluttende bemærkning vil jeg lige nævne den essentielle forskel mellem email marketing og social media marketing eller PPC marketing for den sags skyld:
    I email marketing ejer du selv brugerne i din egen database. Google, Facebook, twitter osv kunne i princippet lukke i morgen og løbe med dine brugere og din trafik. Ingen kan løbe med din email liste.

    Jeg er sikker på, at driftige og visionære folk i Internetbranchen nok skal gøre det til et endnu bedre sted, at befinde sig – uanset om vi arbejder med email marketing eller social media marketing. Har du lyst, så har jeg også talt tidligere om sociale medier – se knap et timers foredrag om det her: http://onlinepr.dk/blog/flarup-og-winum-om-internettets-indflydelse-paa-kommunikation

    Keep it up på bloggen her Simon – fedt arbejde!

    Winum =)

  • http://mailiac.dk Winum

    Lige en lille kommentar mere ifm. testen af “internet marketing guruens tricks”

    Fornyligt lavede jeg en simpel A/B Split Test for en kunde, hvor vi testede et gammelt internet marketing trick med at skrive emnefeltet MED CAPS.

    Resultatet taler for sig selv. Over 30% flere åbnede emailen MED CAPS i emnefeltet i den time split testen varede – se screen shot her: http://bit.ly/9HTJt4

    Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal ændre sine emnefelter til CAPS, men det viser at det virker!
    Det er vigtigt at pointere, at der var 0 spam complaints på udsendelse.
    Det er også vigtigt at pointere, at denne kunde har en Internationalt og meget speciel email liste, hvor han sagtens kan tillade sig dette. Det kan sagtens være, at en anden email liste vil reagere negativt på det. Det beviser blot vigtigheden af split test.

    Winum =)

  • http://getsocial.dk Simon Willer

    Hej Winum

    Tak for dine gode kommentarer.

    Jeg har ikke taget stilling til om email marketing er godt eller skidt. Mit indlæg og processen er tænkt først og fremmest som oplæg til debat. Jeg kan se ud fra dine kommentarer, andres kommentarer og mails at det har skabt lidt røre i marketing-dammen.

    Jeg er eing med dig i, at man skal udnytte alle de uudnyttede lister som firmaer har lavet, men stiller spørgsmålstegn ved nogle af de teknikker, der hyppigt bliver brugt.

    Sine egne lister er meget værdi fulde og derfor er det også et af de redskaber jeg bruger når, at jeg laver opgaver for kunder i forbindelser med fx Facebook. En email kan være meget værdifuld, men opfølgningen kan let gå galt hvis man ikke ved hvad man gør og hvem man sender ud til.

    Min pointe er, at der må være en balance mellem at være spammer og så bare venlig.

    Tak for gode råd om mere læsning – det vil jeg begive mig ud i og mon ikke, at du kan få min mail når, at jeg skal se din video om mail marketing:)

    dbh. simon

  • http://mailiac.dk Winum

    Tak for svaret Simon

    Jeg tror vi er ret meget enige. Du skriver:

    “Jeg er eing med dig i, at man skal udnytte alle de uudnyttede lister som firmaer har lavet, men stiller spørgsmålstegn ved nogle af de teknikker, der hyppigt bliver brugt.”

    Det gør jeg også!
    Jeg arbejder med email marketing, fordi der er mange, der har et uudnyttet potentiale. Det potentiale tror jeg aldrig man når, ved at sende noget modtageren ikke vil modtage.

    Du skriver endvidere:

    “Min pointe er, at der må være en balance mellem at være spammer og så bare venlig”

    Det tror jeg ikke vi kan blive uenige med dig i.
    Der er ikke bare en balance, der er en verden til forskel. Der er selvfølgelig den lovmæssige forskel først og fremmest. Lad os først slå fast: Hvis du har tilmeldt dig en email liste, så skal du forvente, at modtage emails – det er ikke SPAM.

    Men den spændende defination af SPAM er den vi som brugere giver emails, vi ikke gider modtage.
    Og uanset om man som afsender sidder med lovgivningen i hånden og siger “jamen det er jo lovligt nok”, så er det ligegyldigt, hvis dine modtagere har stemplet det som SPAM. Så har du tabt – og det brugerne også.
    Brugerne har magten og sådan skal det være.

    Har man endnu ikke segmenteret sin email liste eller implementeret intelligens i sin email marketing, så man ved, hvad den enkelte modtager vil have, så kan en topkonverterende kampagne i nogens øjne virker irriterende, da man modtager flere emails omkring et produkt man ikke er interesseret i.

    Som afsender skal man derfor være klar over, at man irriterer enkelte, når man sælger til mange. Og sådan er det, når man ikke har segmenteret sin email liste. Men har man som afsender ikke andre produkter, at tilbyde de, der bliver irriteret, så er de heller ikke relevante, at have på din email liste. Derfor skal man ALTID gøre det nemt, at afmelde sig sin email liste med et klik i alle masse emails man sender ud.

    Pointen er nemlig ikke, at have alle. Pointen er, at du skal have præcis de, der er interesseret i det du tilbyder. Det handler derfor ikke om “bare at få din email adresse”. Jeg vil kun have email adresser fra folk, der er interesseret i det, jeg lover som tak for tilmeldingen. På den måde kan du lave den vigtigste segmentering allerede inden du får tilmeldinger.

    Så opgiv kun din email adresse, hvis du mener du kan bruge det, der tilbydes. Ellers bliver du formentlig skuffet – men det betyder på ingen måde, at de, der tilmelder sig af lyst og interesse ikke bliver det.

  • http://mailiac.dk Winum

    Hov – en rimelig fundemental fejl i min sidste del af min kommentar – der skulle stå:

    Ellers bliver du formentlig skuffet – men det betyder på ingen måde, at de, der tilmelder sig af lyst og interesse bliver det.

    altså uden “ikke” =)

  • http://getsocial.dk Simon Willer

    Hej Winum, tak for responsen…

    Det er super fedt, at du har tænkt så meget over mail marketing. Det er virker ikke som om, at du bare gør det udelukkende for at tjene hurtige penge.

    “Jeg vil kun have email adresser fra folk, der er interesseret i det, jeg lover som tak for tilmeldingen. På den måde kan du lave den vigtigste segmentering allerede inden du får tilmeldinger.”

    Det interessante med min lille undersøgelse er, at alle de lister jeg er tilmeldt, er jeg ikke tilmeldt udelukkende pga. at lave en undersøgelse. Den første grund var, at jeg var interesseret i deres person, produkt osv. Dermed var jeg i gruppen af folk, der tilmeldte sig af en grund. Jeg troede faktisk, at de havde noget at byde på.

    Når jeg oplever, at modtage 249 mail på 40 dage og læser indholdet, så bliver jeg meget skeptisk. Faktisk, så mener jeg ikke, at alle mailsene er spam, men ca. 70%.

    (og i denne sammenhæng er spam en stor mængde mails uden andet indhold end tom luft og ubrugelige tilbud.)

    De 30% er bare ikke opvejer bare ikke for mig, at de 70% af listerne er utroligt påtrængende og kun sender tilbud ud.

    Kan du give nogle eksempler på gode lister man kan tilmelde sig for at se hvordan man kan skabe værdi hos modtageren?

    (Hvis du har nogle eksempler, så skal os, der tilmelder sig af nysgerrighed selvfølgelig huske på, at vi ikke umiddelbart har en interesse i produktet.)

    dbh. Simon

  • http://mailiac.dk Winum

    Der er rigtig mange, der laver email marketing uden succes og i værste fald endda irriterer alle deres modtagere. Det er kun en fordel for mig, når mit arbejde er, at optimere folks email marketing. Det skal vi sgu lære, at gøre ordentligt =)

    Der er rigtig mange folk i internet marketing branchen, og mange af dem lever af, at lave en liste og opsætte en stak auto emails, der giver dem en omsætning de kan leve af – uden tanke for, at vi som modtagere bliver træt af dem i længden. Det giver økonomisk gevinst nu, men på langt sigt er det ikke det værd.

    Hvis du vil opleve en internet marketing fyr, der er fantastisk, så skal du opleve Frank Kern. Hans liste kan du dog ikke bare lige komme på. Det skal ske ifm. lanceringen af et produkt. Han tænker nemlig ikke i kvantitet, men kvalitet.
    Men følg med på hans blog, hvor der også er en masse super fedt materiale om internet marketing: http://masscontrolsite.com/blog/

    Jeg synes også det er vigtigt, at pointere at det internet marketing fyrene gør, ikke er det samme som langt de fleste andre brancher og nicher. Jeg har flere kunder, der kun sender masse emails en gang om måneden eller sjældnere.
    Det hele afhænger af dit budskab og dine modtagere. Jeg kan kun give en gylden regel, der er vejen til den vedvarende succes bygget på relationer:

    “Spørg dig selv inden du sender noget ud: “Bliver mine modtagere virkelig glade for at modtage denne email?”

    Men det betyder ikke, at jeg ikke vil vouche for en skarp email kampagne, der har til formål konsekvent at skarpe omsætning, forudsat produktet er godt. Kampagnen jeg lavede for Rosenstand konverterede ifølge ham selv 8% af hans liste. En kampagne, der kan sælge til 8% af alle modtagere kan jeg aldrig sætte i bås som noget skidt – selvom der sidder en håndfuld, der bliver irriterede over at modtage emailene. De havde aldrig købt alligevel, og så bør man afmelde sig listen i stedet og spise en tudekiks =)

    Vi skal huske på, at vi er her i sidste ende for at tjene penge. At der for alvor er et ryk i gang, der gør virksomheder bevidst om, at de kan tjene mere ved at være flinke, er vidunderligt.
    Og fedt, at du Simon, også arbejder for, at trække udviklingen i den retning.

  • http://andymax.com/ Andy Max Jensen

    Det virker skam fint …du skal bare give din subscription box den prioritet som din Social-Follow-Box har i dag :-)

  • http://getsocial.dk Simon Willer

    HEHE! God pointe Andy – det er nok derfor at jeg ikke sælger for en million på getsocial:)

  • Pingback: 2010 | getsocial

 
Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes
x

Få mine bedste tips om digital markedsføring med specielt fokus på Facebook sendt løbende til din inbox.